1. Hjem Brother
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2015
  5. Brother er en af verdens 100 mest innovative virksomheder

Brother er en af verdens 100 mest innovative virksomheder

For tredje år i træk er Brother kommet i godt selskab på Thomson Reuters’ højt respekterede Top 100-liste over ”The World’s Most Innovative Organisations.” Her møder Brother, der er bedst kendt for sine printere, en række af verdens mest berømte virksomheder fra forskellige industrier og brancher.

 

Når man køber en ny printer fra Brother eller arbejder til dagligt med en af Brothers

populære alt-i-én-printere, telefaxer eller labelmaskiner, tænker de færreste på, hvor mange innovative ideer i verdensklasse, sådan en maskine kan indeholde.

 

Brother reklamerer en gang imellem for sine banebrydende teknologier, men grundlæggende er det vigtigste for Brother, at firmaets kunder verden over skal have produkter, der fungerer fint dag efter dag og samtidig opfylder de skrappeste krav for genbrugsvenlighed og miljørigtighed.

 

Heldigvis er der mange, som har opdaget Brothers kvaliteter og ligefrem ”adler” Brother for sin idérigdom og innovations-evne.

 

Det store internationale mediehus Thomson Reuters er en af dem, og her har man netop for tredje år i træk placeret Brother blandt verdens 100 mest innovative virksomheder.

 

På Thomson Reuters Top-100 liste møder Brother mange verdenskendte virksomheder fra forskellige brancher og industrier. Japan alene har 27 på listen – med Brother som den ene.

 

Diskrete innovationer

Brother er måske ikke den producent, de fleste forbinder med at være i verdens absolutte top, når det gælder innovation.

 

Mange af Brothers nye idéer ligger nemlig gemt ”under huden” på virksomhedens produkter og indgår derfor som en naturlig del af helheden. De kan f.eks. ses i Brothers banebrydende Print 3.0-generation af alt-i-én-printere, der har indført A3-udskrifter i mange virksomheder og hjem.

”Vi betragter placeringen på Thomson Reuters’ Top 100-liste som et skulderklap for vores kreative produkter og idéer. Det er svært at kvalificere sig til listen, hvor kun verdens bedste i innovation befinder sig,” siger Nordic Marketing Manager Henning Elkjær fra Brother Nordic A/S.

 

USA og Japan dominerer listen

Thomson Reuters bedømmer virksomhederne ud fra bl.a. deres evne til at skaffe sig patenter og udnyttelse af dem samt virksomhedernes positive attitude over for udvikling af ny teknologi.

 

Inden for disse discipliner er amerikanske og japanske virksomheder klart bedst i verden. USA har således 45 med på Thomson Reuters ”Top 100 Global Innovators”-liste.

 

Europa hinker langt efter. Frankrig har således 12 innovative virksomheder med, Tyskland kun tre, Schweiz fire, Sverige to og Holland en enkelt.

 

Yderligere information fås hos
Nordic Marketing Manager Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail: he@brother.dk

eller

Leif Bomberg, Sylvester Hvid Kommunikation, telefon 22 67 25 27, e-mail leif@bomberg.dk   

Thomson Reuters