1. Hjem Brother
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2016
  5. Pynt op til jul med Brother Creative Center

Pynt op til jul med Brother Creative Center

Nu nærmer den søde juletid sig med alt hvad dertil hører af julemad, julegaver, julepynt og julehilsner. For mange er de første forberedelser allerede i gang. Men vidste du, at du kan hente skabeloner til julekort, gavemærker, gaveæsker og anden julepynt inde på Brother Creative Center? Der er rigtig meget at vælge imellem - og det er ganske gratis.

Kortene spænder fra de helt stilrene og grafiske julemotiver til de mere klassiske med gran, sne og julemænd, både med og uden tekst. Du har mulighed for at personalisere dem ved at tilføje din egen tekst, og du kan såmænd også uploade egne fotos og indsætte dem i de dertil indrettede fotorammer. Så kan du sende tante Oda i Jylland et julekort med foto af hele familien.

Du kan også dække et hyggeligt julebord med bestikholdere, flaskepynt og små papirfigurer. Der er desuden gavemærker og gaveposer til julegaverne. Og det er ikke rigtig jul uden guirlander og juleophæng til vinduerne, vel? Brother har fine skabeloner til det hele, lige til at hente og printe. Du finder dem i Brother Creative Center. Glædelig jul!


rensdyr julekort