1. Hjem Brother
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2016
  5. Brother scorer en hel stribe britiske awards

Brother scorer en hel stribe britiske awards

Kræsne og kritiske Buyer’s Lab har givet Brother printere og scannere de eftertragtede Outstanding Achievement priser. De uddeles kun til ekstraordinært gode kontormaskiner og ledsages af certifikater for købsanbefalinger og pålidelighed.

 

Priser og ”awards” findes der mange af, men kun få er så svære at opnå som dem fra engelske Buyer’s Lab (BLI).

 

De uddeles nemlig først efter måneders hård afprøvning under realistiske dagligdags forhold. I testene indgår produkter fra en række forskellige fabrikanter.

 

Seks af Brothers nyeste printere, alt-i-én maskiner og scannere klarede sig i denne omgang igennem BLI’s nåleøje og fik en ”Outstanding Achievement Award” for at være det bedste produkt i deres kategori.

 

Buyer’s Lab har samtidig givet Brothers maskiner certifikater for driftssikkerhed og pålidelighed med på vejen, ligesom BLI anbefaler at købe de testede Brother produkter.

 

Buyer’s Lab betragtes som en af verdens førende uafhængige testlaboratorier inden for ”document imaging”. Det vil sige produkter som f.eks. printere, scannere og kopimaskiner.

 

I deres vurdering af Brothers produkter fremhæver eksperterne fra BLI bl.a. elementer som innovation, brugervenlighed, pålidelighed, lavt strømforbrug og valuta for pengene.

 

Henning Elkjær, der er Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) Henning Elkjær hos Brother Nordic A/S, er glad for de britiske BLI awards:

 

”Vores printere og scannere er blevet prøvekørt af nogle af branchens skrappeste testfolk. Det giver ikke kun et skulderklap til Brother, men er også et godt fingerpeg for professionelle købere om, hvilke produkter de får mest ud af at investere i.”

 

De seks Brother-produkter, der har modtaget aktuelle Outstanding Achievement Awards fra Buyer’s Lab, er:

 

  • HL-L5000 serien af printere i kategorien ”Small Workgroup Printers.”
  • MFC-L5000 familien af alt-i-én printere i kategorien ”MFPs for Small Workgroups.”
  • Brothers MFC-L6900 serien i kategorien ”Multi Function Printers for Mid-Size Workgroups.”
  • HL-L6400 familien i kategorien ”Printers for Mid-Size Workgroups.”
  • ADS-3600W skanneren i kategorien ”A4 Network Scanners”.
  • De mobile scannere DS-820W og DS-920DW i kategorien ”Outstanding Achievement in Innovation.”

                             

Derudover modtog en række af Brothers øvrige scannere certifikater som ”Highly Recommended” og ”Reliable”.

 

Yderligere information

Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail henning.elkjaer@brother.dk

Eller

Leif Bomberg, Pure PR, telefon 2575 2527, email leif@bomberg.dk

Scanner ADS-3600W