1. Hjem Brother
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2016
  5. Nye sort/hvid laserprintere er født til et liv med sky og mobil

Nye sort/hvid laserprintere er født til et liv med sky og mobil

Brothers syv nyheder i 5000-serien giver hurtighed, sikkerhed og stor fleksibilitet til meget attraktive priser. Web Connect er en unik feature i de nye sort/hvid Brother- printere, der kan købes for bare 1.400 kroner* og opefter. Målgruppen er især mindre og mellemstore virksomheder.

Brothers markedsanalyser og kundehenvendelser til forhandlere viser, at mange virksomheder i både den private og den offentlige sektor fortsat har brug for printere, der udskriver i sort/hvid.

Selvom verden bliver mere og mere kulørt – både på skærme og print – udskrives der hver dag millioner ark papir i sort/hvid. Skriftlige dokumenter, rapporter, kladder osv. fungerer ofte bedre monokromt, og det er samtidig billigere i blæk at printe i sort/hvid.

Brothers nye 5000-serie af sort/hvide laserprintere udfylder dette marked. De syv forskellige modeller – fem printere og to alt-i-én-maskiner – henvender sig især til mindre og mellemstore virksomheder. I større organisationer vil printerne typisk blive anvendt til grupper og afdelinger.

Printerne i 5000-serien leverer hurtige udskrifter i sort/hvid – op til 40 sider i minuttet – og tilbyder samtidig markedets mest avancerede funktioner til internet, cloud-tjenester, tablets og smartphones.

Med skyen i baghånden
Med de nye laserprintere leverer Brother beviset på, at et lager i skyen, samarbejde via nettet og sociale medier ikke længere kun er forbeholdt personlige filer og fotos.

Mange virksomheder er begyndt at indrette online tjenester, hvor medarbejdere og kunder kan hente og lægge vigtige dokumenter via deres laptops, tablets og mobiler.

Brothers 5000-serie af printere er udstyret med Web Connect, som er markedets mest fleksible metode til online kommunikation.

Web Connect arbejder sammen med flere populære cloud-tjenester end nogen anden, og man kan ikke kun scanne og fotokopiere til eller printe direkte fra skyen.

Man kan også bede Web Connect om at køre en optisk karaktergenkendelse på et dokument, før det afleveres til den endelige modtager. På den måde kan man skabe søgbare PDF-filer eller redigerbare Word-, Excel- og PowerPoint-dokumenter fra indscannede forlæg på papir.

Printerne dækker de fleste behov
Den nye 5000-serie er Brothers hidtil mest intelligente og smarte sort/hvid laserprintere. Med features og detaljer, man ikke kan finde andre steder.

Alle syv nye modeller er således forsynet med Apple AirPrint og Google Cloud Print 2.0. De er certificeret til trådløs udskrivning via Mopria-standarden. Og de arbejder perfekt sammen med Brothers gratis iPrint&Scan-app til smartphones og tablets.

Alle syv har også et meget lavt strømforbrug og lave driftsomkostninger. Forskellene mellem de enkelte maskiner ligger i udvidelsesmuligheder og i det antal netværk (trådløse og kablede), de kan forbindes til.

Alt-i-én-printeren DCP-L5500DN kan printe, kopiere og scanne, mens MFC-L5700DN også kan faxe.

*Prisen er ekskl. moms. Inklusive moms begynder priserne ved 1.749 kr.

Priser og levering
Brothers nye familie af hurtige sort/hvid laserprintere med Web Connect er til salg i Danmark fra maj. Priserne på de syv modeller er:
HL-L5000D 1.399 kr. ekskl. moms (1.749 kr. inkl. moms).
HL-L5100DN 1.799 kr. ekskl. moms (2.249 kr. inkl. moms).
HL-L5100DNT 2.499 kr. ekskl. moms (3.124 kr. inkl. moms).
HL-L5200DW 2.099 kr. ekskl. moms (2.624 kr. inkl. moms).
HL-L5200DWT 2.799 kr. ekskl. moms (3.499 kr. inkl. moms).
DCP-L5500DN 2.599 kr. ekskl. moms (3.249 kr. inkl. moms).
MFC-L5700DN 3.199 kr. ekskl. moms (3.999 kr. inkl. moms)
HL-L5100DN