1. Hjem Brother
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2016
  5. Brother vinder seks designpriser i Japan

Brother vinder seks designpriser i Japan

Brother har for 24. år i træk scoret eftertragtede ”Good Design Awards”. Fire af de prisbelønnede produkter sælges på det danske marked.

Hvis I godt kan lide printere, der ikke kun skriver godt, men også vinder designpriser, skal I måske kigge lidt nærmere på Brothers produkter.

Brother har nemlig netop hentet seks af de internationalt anerkendte ”Good Design Awards 2016”, der uddeles af en jury af kræsne eksperter i Japan.

Fire af de seks Brother produkter sælges på det danske marked. Det er de sort-hvide laserprintere Brother HL-L5100N, HL-L5200DW og HL-L6400DW samt labelprinteren PT-D800W.

De japanske dommere kigger ikke kun på produkternes elegante ydre, men tager også  andre vigtige parametre med i betragtning, når de skal udvælge markedets bedst designede nyheder.

Juryen bedømmer således også produkternes brugervenlighed, miljørigtige konstruktion og evne til at præsentere nye ideer til samfund og brugere.

Derfor betragter Brother ”Good Design Awards” som noget særligt blandt de mange priser, firmaets printere, scannere, labelprintere og alt-i-én kontormaskiner har høstet verden over.

Brother er markedets grønneste printerfabrikant og tager miljø-aspektet med i alt fra sine fabrikkers design, over valget af genbrugsvenlige materialer til produkterne – til tilbud til de senere slutbrugere om at genbruge gamle tonere og blækpatroner.

Langt de fleste Brother-maskiner er forsynet med det nordiske Svanemærke og det tyske Blauer Engel certifikat, der vurderer apparaterne ud fra nogenlunde de samme kriterier som japanerne bag Good Design Awards 2016.

Brother vandt sin første Good Design Award helt tilbage i 1960. Dengang var det en symaskine til hjemmebrug, der tog prisen.

Siden da har Brother opbygget en flot samling af Good Design Awards. 196 er det blevet til gennem årene – inklusive de seks nye for 2016.


Yderligere information
Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail henning.elkjaer@brother.dk
eller
Bomberg PR, telefon 22 67 25 27, e-mail leif@bomberg.dk
Good-Design-Awards-2016-PR-teaser-image