Brother's miljøpolitik
- Vi skal tilstræbe at undgå stoffer og materialer, som påvirker miljøet negativt.
- Vi skal mindske affald, bruge genanvendelige materialer og spare energi.
- Vi skal foretage miljømæssige vurderinger, når vi køber varer og tjenester til vores daglige virke.
- Vi skal opmuntre til tiltag, som styrker miljøet, og holde vores ansatte informeret om miljøarbejdet for at give dybere forståelse for og øget bevidsthed om miljøhensyn.
- Vi skal arbejde for, at brugte produkter og forbrugsstoffer i større grad samles ind og genanvendes.
- Vi skal imødekomme internationale miljøaftaler, samt statslige og kommunale miljølove og regulativer.
- Vi skal arbejde for yderligere at mindske negativ påvirkning af miljøet - også udover lovens krav.
Ansvarlig genbrug
Fra Brother's oprindelse i Japan har vi hentet to begreber, som beskriver vores miljømæssige tilgang:
Sameksistens: Mottoet for Brother's virksomhed er "At your side" - "Ved din side". I Japan kalder de det "tomoiki" - sameksistens - altså tanken om, at vi som mennesker er afhængige af hinanden og af, hvad naturen giver os. Dette indebærer også, at vi har ansvar for hinanden og for, hvordan vi forvalter naturens ressourcer.
Genbrug: Det japanske begreb "mottanai" udtrykker beklagelse over noget, som er gået til spilde, uden at have været brugt til sit fulde potentiale. For eksempel pakkes gaver efter japansk tradition ind i tøj, som kan bruges igen og igen. På samme måde skal ikke et eneste riskorn ligge tilbage på tallerkenen - for hvert riskorn repræsenterer bondens hårde arbejde. Denne taknemmelighed og respekt for råvarer og materialer, skal gå igen i Brother's forhold til miljøet.
Dette gør vi
Brother opfylder naturligvis de miljøkrav og -forpligtelser, som myndighederne stiller på de markeder, vi opererer i. Men vi ønsker at gå længere end de formelle krav. Et generelt princip for miljøtiltag sammenfattes gerne som 3R: "Reduce, Reuse, and Recycle". Hos Brother har vi tilføjet to ekstra punkter: "Reform and Refuse".
REFUSE Undgå at købe eller anvende produkter, som skader miljøet
REDUCE Reducér mængden af affald
REUSE Genanvend produkter og affald, uden videre bearbejdelse
REFORM Genbrug materialer i nye former
RECYCLE Brugte produkter er en ressource: Genbrug materialer, når det er muligt
Dette kan du gøre
Når du køber originale Brother forbrugsstoffer sikrer du dig ikke bare perfekte udskrifter. Hvis du også benytter dig af vores gratis retursystem, bidrager du også til et bedre miljø. Du kan returnere tonere, tromler og blækpatroner. Klik her for at læse mere om retursystemet.
Læs Brother Nordics officielle miljøpolitik her.
Læs om The Brother Groups miljøaktiviteter her. Linket åbner i et nyt vindue.
