Skip Navigation

Go


Brother-Danish-Supplies1

Main Content

Pressemeddelelser

 

Her kan du læse de seneste pressemeddelelser fra Brother Danmark.

 

Ønsker du yderligere information bedes du kontakte os her.

 

Billeder af vores produkter kan findes her.

 

 

Nyheder

 

Brother skærmbriller oplagte til produktion og service

25 Jan 2012
 
Brother har udskiftet den kostbare RID-teknologi med flydende krystalpaneler i miniformat.
 

 

 

 

De første AiRScouters, der kan vise en hel pc- eller smartphone-skærm i et par briller, er nu afleveret til Brother’s industrielle kunder


På vores breddegrader er Brother mest kendt for sine alt-i-én printere, der fås i snart sagt alle prisklasser og til både professionelt brug og til hjemme-kontoret.


I Brother’s japanske udviklingscentre foregår der imidlertid også andre spændende ting. En af de vigtige nyskabelser herfra er Brother AiRScouter: Elektroniske briller, hvor en komplet pc-skærm eller et smartphone-billede kan spejles direkte ind foran brugerens øje, uden at det går ud over brilleglassets normale transparens.


Målgrupper for Brother’s iøjnefaldende briller er i første omgang kunder inden for produktion, præcisionsmontage, produkt- og reservedelsvalg samt vedligeholdelse og service, hvor der er brug for at se instruktioner, samtidig med at en reparation foretages.


Brother AiRScouter kan vise billeder sendt fra f.eks. en computer, en smartphone eller et kamera. Systemet vejer kun 106 gram, og den lille transparente skærm foran brugerens ene øje kan vise billeder, der svarer til, at han eller hun kigger på en 16” skærm fra én meters afstand. Billedopløsningen er SVGA (800 x 600 punkter).


Fra RID til LC

I de første år af AiRScouters udvikling arbejdede Brother med den såkaldte RID-teknologi (Retinal imaging Display), hvor det transmitterede skærmbillede sendes via en laser og et spejl til øjets nethinde.
I den nye AiRScouter har Brother ladet den kostbare RID-teknologi afløse af en mere økonomisk lyskilde baseret på flydende krystal (LC). Billedkvaliteten og den måde, skærmbilledet spejles ind på brugerens brille, er den samme for RID og LC.


På vej til Europa

Brother har for nylig afleveret de første AiRScouter briller til den japanske elektronik-gigant NEC, der vil anvende AiRScouter til sine bærbare TeleScouter computere til business-brug.


Brother forventer, at AiRScouter i det første stykke tid vil blive solgt til fabrikanter, som vil integrere dem i deres it-systemer til produktion, montage, lagerstyring og service og vedligeholdelse. Salg direkte til slutbrugere kan først komme på tale på et senere tidspunkt.


Brother har heller ikke et præcist tidspunkt for, hvornår AiRScouter kommer til Europa. Første prioritet er i øjeblikket at levere til japanske systemhuse, som har vist stor interesse for AiRScouter.


Skærmbilleder med RID har også ofte været nævnt i forbindelse med computerspil og Augmented Reality. Disse markeder har Brother også øje på, men vil på nuværende tidspunkt hellere prioritere industrikunder med professionelle anvendelser.


Da AirScout ikke sælges direkte til slutbrugere, vil Brother ikke oplyse, hvad de avancerede briller koster.


Yderligere information fås hos
Marketingchef Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail:
Eller Leif Bomberg, KommunikationsGruppen as, telefon 33 98 00 00, e-mail:

Overskrifter

     Brother skærmbriller oplagte til produktion og service
Brother har udskiftet den kostbare RID-teknologi med flydende krystalpaneler i miniformat.
     Brother gør print af labels så enkelt som aldrig før
Den nye Brother QL-700 labelprinter forbinder sig automatisk til Windows-pc'er* via "plug-and-play". Smart software sørger for, at det er nemt for virksomheder at designe egne labels til f.eks. sagsma
     Klik Brother penge til natur- og miljø-projekter
Brother har stor succes med sit Brother Earth-program, der er med til at manifestere Brother’s status som Danmarks mest miljørigtige printerleverandør
     Komplet løsning til det mindre kontor - og så udskriver den i A3
Brother's nye MFC-J5910DW alt-i-én printer kan både udskrive, kopiere, faxe og skanne i farver. Nyheden er tilmed svanemærket og anbefalet af Go' Energi for sit lave strømforbrug
     Her har alt-i-én printerne fået Svanemærke på
Brother’s tre nyheder til mindre virksomheder og hjemmekontoret hører til markedets mest miljøvenlige og strømbesparende. Samtidig er de hurtige, trådløse og nemme at betjene via smarte touchskærme.
     Brother sender sine printere i ”skyen”
Spændende web-funktioner gør det muligt for ny Brother alt-i-én printer at skanne til og printe fra populære internet-services som Facebook, Picasa, Flickr, Google Docs, Evernote eller Drop Box
     Brother lancerer printerserie, der støtter AirPrint
Brother oplyser, at flere af modellerne* i firmaets nye inkjet alt-i-én printerserie nu understøtter AirPrint trådløs udskrivning til iPad, iPhone og iPod touch.
     Print og skan fra både iPhone, Android og Windows Phone 7
Brother har stor succes med sin gratis iPrint&Scan-app, der gør det muligt at integrere smartphones med virksomhedens eller hjemmets alt-i-én printer
     Brother blandt verdens 100 mest innovative
Printerspecialisten Brother er usædvanlig god til at få nye patenter og udnytte dem kommercielt til at skabe nye spændende produkter, viser global analyse fra Thomson Reuters
     Brother har ny generation af kompakte alt-i-én printere klar
De fem nye Brother modeller har touch-screens og trådløst netværk som standard. De er hurtige, strømbesparende og sælges til attraktive priser.
Copyright © 2004-2012, Brother Nordic A/S. Alle rettigheder forbeholdes (All Rights Reserved)