1. Hjem Brother
  2. Løsninger til virksomheder
  3. Ressource-center
  4. Blog
  5. Effektivitet
  6. 2021
  7. Introduktion til grundprincipperne bag ordreplukning
Piirroskuvassa läppärin päällä seisova nainen lastaa paketteja liukuhihnalle

Introduktion til grundprincipperne bag ordreplukning

Distributionscentrene er centrale for væksten i e-handlen – det handler om effektiv plukning, pakning og klargøring af mange kundeordrer til forsendelse.

Det er en kompliceret proces at få ordrerne frem til kunderne rettidigt, og hvert led i processen skal køre som smurt. Eftersom alle virksomheder, både store og små, stræber efter at strømline deres forsyningskæde, beskæftiger flere og flere mennesker sig efterhånden med ordrebehandling.nt.

Formålet med dette blogindlæg er derfor at give en nem og overskuelig introduktion til grundprincipperne bag ordreplukning, så du bedre kan tale med om lagerstyring og forsendelse af dine produkter.

Hvilke typer ordreplukning findes der?

Der findes mange systemer, der understøtter processen med ordreplukning – lige fra de helt traditionelle til de mere sofistikerede og automatiserede løsninger.

  • Pick-by-paper : Det er den mest basale af alle teknikker til ordreplukning, hvor lagermedarbejderen håndplukker ordren efter printede lister.
  • Pick-by-voice : Her modtager lagermedarbejderen plukkedata via et headset, så begge hænder er fri til selve plukningen..
  • Pick-by light : Her plukkes der ved hjælp af lyssignaler på lagerreolerne, der leder medarbejderen hen til den rigtige lagerlokation
  • Pick-by-scan : Her anvendes en håndscanner til at læse stregkoden på hylden og på det produkt, der skal plukkes.
  • Pick-by-RFID : Her anvendes elektromagnetiske felter til at identificere og spore radiofrekvensen fra de RFID-labels, der er påsat produkterne.
  • Pick-by-vision : Her bærer lagermedarbejderen smart-briller med en tilkoblet scanner, der hjælper med at identificere produkterne og automatisk bekræfter plukningen.
A banner image contains the copy "What picking solution is right for your distribution warehouse?" with "Find out in our report" written underneath. An image shows a logistics scene in a warehouse as staff scan in parcels and transport or organise stock.

Download vores rapport om plukke-løsninger (engelsk)

Uanset størrelsen og kompleksiteten af den enkelte plukkeproces er tydeligt printede SKU-koder, EAN-numre og stregkoder nøglen til hurtig ordreplukning og nøjagtig lagerstyring.

Hvad er et EAN-nummer?

Detailhandlere, der sælger produkter i Europa, skal sikre, at alle varer har et EAN-nr. (European Article Numbering) – en unik kode med 12 eller 13 cifre, ledsaget af en stregkode, der gør det muligt at identificere og spore de enkelte produkter i lagerstyringssystemet..

EAN-nummeret og stregkoden står på produktemballagen, der scannes og identificeres, når produktet passerer gennem processerne med ordreplukning, pakning og forsendelse

Formålet med et EAN-nr., der kan scannes, er at minimere risikoen for menneskelig fejl, men hvis stregkoden er beskadiget og ikke kan scannes, skal medarbejderen stadig indtaste EAN-nummeret i lagerstyringssystemet manuelt – det giver forsinkelser i ordrebehandlingen, risiko for fejl og negativ påvirkning af produktiviteten.

Hvad er en SKU?

EN SKU (Stock Keeping Unit) er en alfanumerisk kode, der anvendes af detailhandlere til intern styring af lagerbeholdningen. Koden er unik for din virksomhed og giver oplysninger om produktegenskaberne (f.eks. størrelse, type, farve, model osv.). Det står normalt på produktlabelen sammen med EAN-nr. og stregkode.

 

Hvorfor er mærkning vigtig?

Leveringstiden er i stadig stigende grad afgørende for, hvilke detailhandlere forbrugerne handler hos. 68 % af forbrugerne siger, at hurtig levering har betydning for, om de afgiver en ordre online. For 36 % af forbrugerne er ’hurtig levering’ nu ensbetydende med levering samme dag.1

Disse høje forventninger viser med al tydelighed, at hvert sekund tæller, når det kommer til e-handel, og beskadigede eller manglende labels kan være med til at nedsætte hastigheden. Med så stor fokus på hastighed er det nødvendigt med en labelprinter, der kan levere og som giver lagermedarbejderne mulighed for at printe undervejs og med stor hastighed og nøjagtighed. 

Bør man bruge stregkoder?

Uanset hvor kompliceret lagerstyringssystemet eller plukketeknologien er, er klare og læsbare labels afgørende for afkodningen af de ekstremt vigtige hylde- og produktdata.

For virksomheder med konventionel ordreplukning, få SKU-varer og en relativt lav ordrefrekvens kan eksempelvis stemmestyret plukning være den anvendte teknologi. Det kræver scanbare stregkoder på både plukkevogne, plukkelister, varereoler og de enkelte produkter.

Detailhandlere med flere SKU-varer og en høj ordrefrekvens kan dog have behov for en mere sofistikeret og automatiseret lagerstyrings- og plukketeknologi, hvor varerne leveres til medarbejderen via en karrusel eller et transportbånd.

På trods af en øget anvendelse af RFID-systemer, ter den ydmyge stregkode fortsat kernen i lagerstyringsprocessen – ikke kun på grund af den generelle, globale udbredelse af 2D-stregkoder (der kan rumme markant flere data), men også fordi mindre virksomheder simpelthen ikke har råd til at implementere RFID.2

Konklusionen må være, at så længe man fortsat anvender stregkoder til at lokalisere, identificere og sende varer, har detailhandlerne behov for en løsning til direkte print af labels.

Læs mere om, hvordan Brothers lagerløsninger kan sørge for, at din proces med ordreplukning glider glat.




1.    digitalcommerce360.com: "Online shoppers demand same-day delivery" - Mar 16, 2021

2.    supplychaindigital.com: "The Future of Barcoding and RFID" - May 2020

Mere fra Effektivitet

Du vil måske også synes om

Tilbage til toppen