Brother-koncernens europæiske privatlivs- og databeskyttelsespolitik


Brother forpligter sig til at respektere og beskytte dine personoplysninger, når du tilgår og bruger vores tjenester.  Denne politik beskriver, hvordan vi bruger, indsamler, overfører, opbevarer og videregiver dine oplysninger.

Denne databeskyttelsespolitik beskriver, sammen med alle øvrige relevante vilkår for brug af websteder og cookiepolitik, Brothers brug af personoplysninger indsamlet fra dig via de onlinetjenester, der er angivet nedenfor, enten som gæst eller registreret bruger:

  • Alle Brother-websteder, der indeholder links til denne databeskyttelsespolitik (”websted”)
  • Brother-webformularer
  • Brothers servicecentre
  • Applikationer på mobilenheder
  • MPS-løsninger
  • Brother Business Academy
  • Brothers partnerportal

Denne databeskyttelsespolitik beskriver også, hvordan Brother bruger personoplysninger, der stilles til rådighed for Brother på andre måder, eksempelvis pr. telefon, e-mail eller anden korrespondance.

Når du bruger en bestemt tjeneste, kan der være yderligere vilkår og betingelser, der gælder for behandlingen af dine personoplysninger. Det er derfor vigtigt, at du læser de gældende vilkår og betingelser for hver tjeneste, du bruger. I tilfælde af og i det omfang der forekommer tvister eller uoverensstemmelser mellem sådanne yderligere vilkår og betingelser og denne databeskyttelsespolitik, vil vilkårene og betingelserne for en bestemt tjeneste have forrang over denne databeskyttelsespolitik.  

Desuden kan et websted fra tid til anden indeholde links til og fra webstederne i vores partnernetværk, annoncører, associerede selskaber eller andre tredjeparter.  Hvis du følger et link til nogen af disse websteder, bør du være opmærksom på, at disse websteder har deres egne databeskyttelsespolitik og cookiepolitik, der regulerer deres brug af dine personoplysninger, og vi anbefaler på det kraftigste, at du gennemgår dem omhyggeligt, før du afgiver personoplysninger. Brother fraskriver sig ethvert ansvar og enhver erstatningspligt for disse politikker og sådanne tredjepartswebsteders databeskyttelsespraksis.  

Vi opfordrer dig til at kontakte os, hvis du er bekymret over denne politik og dens anvendelse. Nedenfor er beskrevet, hvordan du kontakter os.  

Hvem indsamler oplysninger?

Brother International Europe Limited, der er et selskab med begrænset ansvar, registreret i England og Wales under selskabsnummer 664172, og som har kontor i Brother House, 1 Tame Street, Audenshaw, Manchester M34 5JE (“Brother”), er Brother-koncernens europæiske hovedkvarter.  Brother International Europe Limited har filialer i EU, og der er desuden et netværk af Brother-salgskontorer i hele EU. Dit lokale salgskontor er Brother Nordic A/S, der er et selskab med begrænset ansvar, registreret i Danmark, og som har kontor på Baldershøj 22, 2635 Ishøj.  Begge disse selskaber har ansvaret for oplysninger indsamlet gennem eller i forbindelse med et websted eller enhver af de onlinetjenester, der er angivet ovenfor.

Brother International Europe Limited er det europæiske hovedkvarter for Brother Industries Limited, der er baseret i Nagoya i Japan.  Brother er en global producent og distributør af printere, symaskiner og forretningsløsninger, der driver virksomhed i flere end 40 lande verden over.

Oplysninger, som vi indsamler

Brother kan indsamle og behandle oplysninger om dig, såsom:

  • Oplysninger, du indsender, når du udfylder formularer på, eller på anden måde afgiver eller stiller til rådighed for, et websted eller en tjeneste leveret af Brother. Dette omfatter f.eks.:
(a)    Oplysninger, der afgives, når du registrerer dig som bruger af et websted eller tilmelder dig eventuelle tjenester, der stilles til rådighed af Brother.

(b)    Oplysninger, der afgives i alle dokumenter, materialer, meddelelser eller andet indhold, der uploades, overføres, deles, distribueres eller på anden måde stilles til rådighed af dig i forbindelse med din brug af et websted eller en tjeneste, leveret af Brother.
(c)    Din e-mailadresse, IP-adresse og faktureringsadresse afgivet i forbindelse med forebyggende kontrol af svindel på vores websteder.

  • Når du kontakter os, uanset af hvilken årsag, kan Brother føre et register over den pågældende korrespondance.
  • Oplysninger, der måtte blive registreret via fejllogning eller rapporteringsværktøjer, som registrerer fejlrapportdata og, med dit samtykke, sender disse oplysninger til Brother, så Brother bliver informeret om eventuelle softwarefejl eller -problemer, der måtte opstå under din brug af et websted eller andre Brother-tjenester.
  • Oplysninger om dine besøg på webstederne samt de aktiviteter, du deltager i, når du bruger de tjenester, der stilles til rådighed af Brother, uanset om det sker via webstederne og de ressourcer, du får adgang til på eller via webstederne.

Sådan bruger vi dine oplysninger

Brother kan bruge oplysninger om dig på følgende måder:

  • Til at præsentere indhold og oplysninger på webstederne på den mest egnede måde for dig og på det udstyr samt de enheder, hvorfra du besøger webstederne.
  • Til at tilbyde dig oplysninger, produkter eller tjenester, som du anmoder om fra Brother, eller som Brother mener, kan være af interesse for dig, hvor du har givet dit samtykke til at blive kontaktet til sådanne formål.
  • Til at levere tjenester til dig (betalte eller gratis), som du fra tid til anden måtte anmode Brother om, til at kommunikere med dig i forhold til de pågældende tjenester og til at behandle eventuelle ordrer på produkter eller tjenester efter behov.
  • Til at gennemføre kunde- og markedsundersøgelser for at forbedre vores produkter og tjenester.
  • Til at styre og administrere dine konti og om nødvendigt kontakte dig fra tid til anden i forbindelse med din brug af webstederne og/eller Brothers tjenester, herunder, men ikke begrænset til, at underrette dig om ændringer af vores webstedstjenester og grundlaget, hvorpå disse tjenester leveres.

Brother kan under visse omstændigheder give tredjeparter aggregerede oplysninger om brugere af sine websteder og tjenester. Dette kan omfatte oplysninger om din computer, herunder, hvis oplysningerne er tilgængelige, din IP-adresse, dit operativsystem og din browsertype, til systemadministration, til at identificere og overvåge potentielle salgsmarkeder og til at rapportere aggregerede oplysninger til vores annoncører. Det er statistiske oplysninger om vores brugeres browsing-handlinger og -mønstre, og de identificerer ikke enkeltpersoner.

Hvor vi opbevarer dine oplysninger

Generelt opbevarer og behandler Brother dine personoplysninger inden for EEA (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). De oplysninger, Brother indsamler fra dig, kan dog blive overført til og opbevaret i et land uden for EEA (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), hvis lovgivning ikke nødvendigvis yder den samme beskyttelse af dine oplysninger. Vi vil dog altid sikre, at de opnår et tilsvarende beskyttelsesniveau, og at de organisationer, der måtte behandle dine personoplysninger uden for Den Europæiske Union eller Brother-koncernen, overholder vores udtrykkelige anvisninger vedrørende dine personoplysninger.

Selv om Brother vil forsøge at beskytte dine personoplysninger, når Brother modtager dem, påtager vi os intet ansvar for din overførsel af oplysninger til os via internettet, idet det ikke nødvendigvis er 100 % sikkert. For at undgå tvivl, påtager Brother sig intet erstatningsansvar for eventuelt tab eller skade, du måtte lide som følge af dine enhedsindstillinger eller usikker internetforbindelse.

Hvor Brother har givet dig, eller hvor du har valgt en adgangskode til at få adgang til bestemte dele af et websted eller din registrerede brugerkonto, skal du ikke dele denne adgangskode med andre.

Opdatering af dine oplysninger

Når du indsender oplysninger til Brother, bør du tilstræbe, at sådanne oplysninger er nøjagtige, og fortælle os, hvis oplysningerne ændrer sig, så vi ikke har unøjagtige oplysninger om dig. Hvis du har oprettet en konto på et websted, kan du til enhver tid gennemgå og opdatere dine personoplysninger ved at logge ind på din konto.

Videregivelse af dine oplysninger

Brother opbevarer dine personoplysninger inden for Brother-koncernen, undtagen hvis videregivelse er påkrævet eller tilladt ved lov. Bemærk venligst, at nogle Brother-koncernselskaber er beliggende uden for EEA (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). Se venligst afsnittet ”Hvor vi opbevarer dine oplysninger” ovenfor for yderligere oplysninger.

Som regel videregiver vi ikke dine personoplysninger uden for Brother-koncernen, men i nogle tilfælde kan Brother videregive personoplysninger med passende sikkerhedsforanstaltninger på plads under følgende omstændigheder:

  • Hvis Brother sælger en forretning eller et aktiv kan Brother i givet fald videregive dine personoplysninger til den potentielle køber af en sådan forretning eller et sådant aktiv.
  • Hvis Brother eller størstedelen af Brothers aktiver erhverves af tredjepart vil personoplysninger, som Brother har om dig og selskabets øvrige kunder, i givet fald være et af de overførte aktiver.
  • Hvis Brother udbyder tjenester i underentreprise, der kræver behandling af dine oplysninger, f.eks. hvis der indgås aftale med tredjepart i) om at levere og vedligeholde alt IT-udstyr, der bruges til at opbevare og få adgang til dine personoplysninger, ii) om at hoste og vedligeholde dette websted eller iii) på anden måde i forbindelse med leveringen af visse tjenester, der leveres til dig på eller via dette websted.
  • Hvis Brother har pligt til at videregive eller dele dine personoplysninger for at overholde en eventuel juridisk forpligtelse eller for at håndhæve eller anvende eventuelle brugsvilkår, der er relevante for et websted eller tjenester, eller for at beskytte personers rettigheder, ejendom eller sikkerhed (herunder, for eksempel, med henblik på opdagelse og forebyggelse af svindel).

Hvorfor skal Brother bruge mine oplysninger?

Vi bruger kun dine oplysninger, når loven tillader det. Typisk bruger vi dine oplysninger til følgende formål:

  • Når vi skal udarbejde en kontrakt, vi er i færd med at indgå eller har indgået med dig.
  • Når det er nødvendigt for vores lovmæssige interesser (eller tredjeparts lovmæssige interesser), og dine interesser og grundlæggende rettigheder ikke har forrang i forhold til disse interesser.
  • Når vi skal overholde en juridisk forpligtelse.

Hvornår kan Brother kontakte mig i markedsføringsøjemed?

Brother informerer om (ved indsamling af dine oplysninger), hvis Brother gerne vil bruge dine oplysninger i markedsføringsøjemed, men vil kun gøre det, hvis du giver dit samtykke til en sådan brug af dine personoplysninger. Du kan udøve din ret til at forhindre en sådan brug, når Brother indsamler dine oplysninger, ved at angive, at du ikke ønsker at blive kontaktet i markedsføringsøjemed.  Du kan også informere Brother, hvis du forandrer mening herom på et senere tidspunkt ved at kontakte Brother på marketing@brother.dk eller via din Brother-webkonto.

Hvor længe vil Brother opbevare mine oplysninger?

Brother opbevarer dine oplysninger så længe, det er nødvendigt i forhold til den aktivitet, de blev indsamlet til.  Hvis du sletter din konto på et Brother-websted, bliver dine personoplysninger enten slettet eller anonymiseret og alene brugt til statistiske formål. Oplysninger, der afgives via webformularer, opbevares og bruges i en periode på 6 måneder, hvorefter den anonymiseres og alene bruges til statistiske formål

Dine rettigheder


I henhold til forordningen har du ret til at anmode om detaljer om eventuelle oplysninger, der opbevares om dig, til at anmode om rettelse af eventuelle fejlagtige oplysninger og, i visse tilfælde, kan du også anmode om sletning af personoplysninger, eller om at vi ophører med at behandle dine personoplysninger.  Hvis du anmoder om adgang til de oplysninger, der opbevares om dig, behandler Brother en sådan anmodning i overensstemmelse med forordningen, der fra tid til anden kan ændres, varieres eller suppleres.  For at sikre, at enhver sådan anmodning er ægte, og at vi ikke risikerer at videregive personoplysninger til andre end den registrerede, kan vi anmode om, at du fremlægger identifikation, hvis vi med rimelighed har mistanke om, at anmodningen er svigagtig.

Du kan slette en konto på et Brother-websted ved at følge procedurerne angivet på din Brother Online-konto.

Cookies

Brother bruger cookies på sine websteder. For yderligere oplysninger om de cookies, Brother bruger, og de formål Brother bruger dem til, henvises der til vores cookie-politik.
Cookies er små databrudstykker, der kan indeholde unikke identifikatorer, som sendes til din computer, mobiltelefon eller tablet. De bruges til at opbevare eller hente oplysninger om dig og din enhed, som regel for at give dig en personaliseret weboplevelse. 

Ændringer af denne politik

Brother kan fra tid til anden ændre denne databeskyttelsespolitik, hvilket der informeres om på denne side eller andetsteds på webstedet. Du forventes at tjekke denne side fra tid til anden for at holde dig orienteret om de ændringer, vi måtte have foretaget, da de er bindende for dig.

Yderligere oplysninger om beskyttelse af personoplysninger og om persondataforordningen (GDPR)


For at få yderligere oplysninger om beskyttelse af dine personoplysninger, kan du besøge Datatilsynets hjemmeside. Hvis du vil kontakte os med specifikke spørgsmål eller bekymringer vedrørende denne databeskyttelsespolitik, bedes du kontakte os på privacy@brother.dk. Du kan også kontakte vores europæiske databeskyttelsesansvarlige pr. e-mail privacy@brother.co.uk eller pr. brev til Data Protection Manager, Brother International Europe Limited, Brother House, 1 Tame Street, Manchester M34 5JE, UK.  Hvis den databeskyttelsesansvarlige ikke behandler en eventuel klage på tilfredsstillende vis, og du har behov for at kontakte en databeskyttelsesmyndighed, anbefaler vi, at du benytter klageformularen på Datatilsynets hjemmeside.

Cookies

Brother bruger cookies på vores hjemmeside. Cookies er et lille stykke data, som kan indeholde unikke identifikationer, som sendes til din computer, mobil eller tablet. Denne data bliver brugt til at gemme eller finde information om dig og din enhed, typisk for at give dig en personlig web-oplevelse.  

For mere information om Brothers brug af cookies og Brothers formål med at bruge dem, kan du læse vores Cookie Politik.

Klik her

Vilkår og betingelser

Læs vores websides vilkår og betingelser

Klik her