1. Hjem
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2017
  5. Sjov på en regnvejrsdag

Sjov på en regnvejrsdag

Den skønne ferietid er lige om hjørnet, og alle glæder sig til de lange dage, de lyse nætter og ikke mindst sol og varme. Men vi ved jo også allesammen, at sommervejret i Danmark kan drille, så der også vil komme kedelige, grå dage med regn og kulde, som inspirerer til indendørsaktiviteter. Og hvad skal man så finde på?

Brother Creative Center har hyggelig underholdning til hele familien, som er lige til at hente og printe.

For børn og barnlige sjæle er der et væld af forskellige malesider, som de kan sidde og farvelægge. Der er også nemme opgavesider, eksempelvis små regneopgaver, øvelser i at lære klokken, labyrinter, farvelægning af flag, spil og pegesider til de helt små, hvor de skal sidde og finde forskellige dyr og figurer. De lidt større børn, der er fikse på fingrene, kan desuden folde spændende og flotte papirfigurer. Der findes mange figurer i forskellige sværhedsgrader. Et af de nyeste er forskellige papirfly, som kan afprøves indenfor – i tørvejr!

Til de voksne er der herligt tidsfordriv i form af Sudoku, Kakuro og Mandala-malesider. Og for dem, der har en kreativ åre, findes der forskellige komplekse papirfigurer, som det kræver lidt fingerfærdighed at folde. Endelig er der mulighed for at designe sin egen scrapbook med egne billeder fra feriemålet, så du kan gemme dine ferieminder på en sjov og personlig måde.

Lad Brother Creative Center hjælpe med underholdningen, når der kommer nogle kedelige sommerdage. Der er rig mulighed for at lade fantasien og kreativiteten udfolde sig, og det er alt sammen ganske gratis. – Lige til at hente og printe