1. Hjem Brother
  2. Løsninger til virksomheder
  3. Ressource-center
  4. Blog
  5. Sikkerhed
  6. 2022
  7. Håndtering af IT-sikkerheden i ’den nye normal’
A man sitting at the desk, looking into screen, thinking!

Håndtering af IT-sikkerheden i ’den nye normal’

Efter 2020 har IT-sikkerheden i virksomheder ændret sig. Antallet af medarbejdere, der enten praktiserer hybridarbejde eller arbejder hjemmefra på fuld tid, er blevet fordoblet. Men hvordan følger IT-sikkerheden med udviklingen?

IT-netværk rækker nu ind i medarbejdernes hjemmekontorer og køkkener – og med netværksopkoblede enheder spredt på mange adresser, er printere og scannere nu endnu mere oplagte mål for cyberangreb. om fordelene og ulemperne for medarbejdere, der arbejder hjemmefra.

Med mange enheder spredt på forskellige lokationer – inklusiv printere og scannere indkøbt af brugerne selv – kan de sikkerhedsprotokoller, der normalt er sat i værk for at beskytte virksomheden, nemt blive overset.

Vi har spurgt medarbejderne i et bredt udsnit af SMV’er over hele Europa om deres holdning til IT-sikkerhed under pandemien. Det viser sig, chokerende nok, at et stort antal virksomheder dagligt løber store risici omkring IT-sikkerhed og er sårbare over for brud på dokumentsikkerheden og datatyveri.

Fire ud af ti virksomheder ser stort på IT-sikkerheden

Ifølge vores undersøgelse1 er mange virksomheder fortsat ikke opmærksomme nok på IT-sikkerheden.

Kun 12 % af virksomhederne svarer, at de har haft problemer med dokumentsikkerheden som følge af, at medarbejdere har arbejdet hjemmefra. 70 % siger, at de har været heldige at undgå problemer, mens næsten en femtedel af respondenterne slet ikke ved, om der har været problemer med dokumentsikkerheden.

På spørgsmålet om, hvordan dokumentsikkerheden har været håndteret i forhold til hjemmearbejde, svarer under en tredjedel, at der har været gennemført kurser eller givet instrukser. Kun 18 % svarer, at man har oprettet eller opdateret politikker, der omfatter medarbejdernes egne enheder.

Mest bekymrende er dog, at fire ud af ti virksomheder svarer, at de ikke har gjort noget som helst omkring dokumentsikkerhed.

Det betyder, at virksomhederne skal være mere proaktive i forhold til implementering af IT-sikkerhed for at beskytte deres egen print- og dokumentinfrastruktur.

IT-sikkerhed for de medarbejdere, der arbejder hjemmefra

Fordi flere arbejder hjemmefra, er der sket en bevægelse væk fra standardiseret udstyr. Det giver store problemer med IT-sikkerheden og store udfordringer for IT-afdelingerne. Særligt fordi EU’s rammeaftale om distancearbejde fastslår, at det er arbejdsgivernes ansvar at sikre beskyttelsen af de data, der bruges og behandles af medarbejdere, der arbejder hjemmefra.

Derfor opfordrer vi altid til at vælge printer- og scannerløsninger med robuste IT-sikkerhedsfunktioner, der styrker netværkssikkerheden og reducerer risikoen for, at data og dokumenter falder i de forkerte hænder.

Fire smarte printerfunktioner, der forbedrer IT-sikkerheden

 

  • Sikkert print, hvor dokumenterne lagres sikkert på printeren, i netværket eller i skyen, indtil brugeren frigiver dem med sin kode.

  • Integreret NFC-kortlæser eller intelligent touchscreen, hvor printjobs kun frigives til godkendte brugere.

  • Digitalt signeret firmware, der sikrer mod uautoriseret ændring af firmware, så printerens integritet forbliver intakt og beskyttet mod trusler som tyveri, ødelæggelse og datamanipulation.

  • Automatisk indtrængningssporing, der konstant overvåger for uregelmæssig netværksaktivitet og lukker ned i tilfælde af trusler.


    En anden effektiv metode til at overvåge og fjernadministrere enheder er en MPS-løsning (Managed Print Services) der garanterer en høj grad af gennemsigtighed.

    I en verden med hybridarbejde giver en MPS-løsning et godt overblik over brugernes adfærd, idet hver eneste printer i netværket overvåges – uanset printerens placering. Det optimerer samtidig virksomhedens printinfrastruktur og sikrer den bedst mulige effektivitet.

    Læs mere om, hvordan Brothers sikre printteknologi gør printerhåndteringen målrettet og sikkerhedsprotokollerne nemmere og mere effektive – uanset printerens placering – på vores sider om printsikkerhed.


    Kilder

1.    Brother's New Normal Survey -  November 2021: sample of 936 SMB professionals across Europe



Mere fra Sikkerhed

Du vil måske også synes om

Tilbage til toppen