Find en Brother-forhandler Find din nærmeste Brother-forhandler, hvor du kan købe printere, labelprintere, scannere og tilbehør eller få råd og vejledning til den bedste løsning til netop dit behov. Find forhandler
Brother blækpatroner, tonere, tape og labels Hold dine enheder kørende uden problemer med originale blækpatroner, tonere, tape, labelruller, papir i den bedste kvalitet og reservedele, der hurtigt kan udskiftes Find forbrugsstoffer
Linerless labels og deres fordele 11 april 2025 24 april 2025 5 minutters læsning Slået op af Brother Tech Expert Brother 11 april 2025 24 april 2025 5 minutters læsning Labels uden bagpapir bliver stadig mere populære. De giver mindre affald, produkterne kan opmærkes hurtigere, og materialeomkostningerne reduceres. Men er det det rigtige for din virksomhed? Linerless labels har eksisteret i flere år. I lang tid blev de betragtet som et nicheprodukt i fødevareindustrien og var dyrere end konventionelle labels. I dag bliver disse labels stadig mere populære i andre brancher, i takt med at omkostningerne ved at producere dem falder. Linerless labels er ideelle til at gøre processer og opmærkningsopgaver mere bæredygtige og effektive samlet set. Det skyldes, at de ikke har bagpapir, og der derfor ikke genereres noget affald. Opmærkning med labels fra en rulle uden bagpapir går hurtigere, fordi brugerne kan tage den enkelte label direkte fra labelprinteren og sætte den på uden mellemliggende trin. Det er også mere sikkert, da bagpapiret kan udgøre en snublerisiko, hvis det efterlades på gulvet. Oversigt over indholdet Sådan fungerer linerless label-teknologien Linerless labels: Se alle fordelene Skift til linerless labels: Her er de største udfordringer Sådan fungerer linerless label-teknologien Hvad er linerless labels? De består grundlæggende set af termopapir med et beskyttende silikonelag på forsiden og klæbemiddel på bagsiden. Der er ingen ekstra bagbeklædning. Linerless labels er derfor selvklæbende på den ene side. Hvordan fungerer linerless labels? Og hvordan sættes de på produkter eller emballage? Producenterne leverer kun linerless labels som ruller i endeløse baner. Derfor er de ikke designet til batch-print. Det beskyttende lag på labelens overflade gør det nemt at fjerne labelen fra rullen. Labelen printes på en mobil labelprinter eller en stationær labelprinter, og på nuværende tidspunkt er det kun muligt at benytte direkte termisk print. Dernæst bliver den printede label skåret af og skubbet ud. De affaldsfri labelprintere og mobile labelprintere sikrer, at rullen med linerless labels kører let igennem dem uden at klæbe. Linerless labels I dag findes der et bredt udvalg af stationære og mobile labelprintere til linerless labels. Labels kan printes og skæres til i forskellige længder. Desuden kan linerless labels nu coates med et bredt udvalg af forskellige klæbemidler, der opfylder specifikke krav. Udvalget af og anvendelsesmulighederne for disse labels vokser fra år til år. Linerless labels: Se alle fordelene Det kan have mange fordele for en virksomhed at gå over til linerless labels, lige fra at tage mere hensyn til miljøet og til potentielle omkostningsbesparelser. Her er nogle årsager til, at du bør overveje linerless-teknologi til din virksomhed. Easy application Linerless labels reducerer mængden af affald og minimerer CO2-aftrykket Når bagpapiret tages ud af ligningen, er det kun rullen, der bliver til affald ved opmærkning. Labelen forbliver på det opmærkede produkt eller den opmærkede emballage. Ved brug af konventionelle labels skal bagpapiret, der er belagt med pergamyn og silikone, derimod bortskaffes, og det er ikke nemt at genanvende. Særligt for store lagervirksomheder og detailhandelsmiljøer med høj omsætningshastighed kan dette forværre miljøpåvirkningen betydeligt og øge omkostningerne til bortskaffelse af affald. EU's affaldsrammedirektiv foreskriver, at andelen af kommunalt affald, der genanvendes, skal øges støt til mindst 65 % af den samlede vægt inden 2035. Et vigtigt middel til at nå dette mål er en drastisk stigning i omkostningerne til bortskaffelse af restaffald. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur ligger afgifterne i EU stadig i gennemsnit på mellem 39 og 46 euro pr. ton affald, der sendes på lossepladsen, med en klar opadgående tendens. I Storbritannien koster det for eksempel allerede 100 pund (ca. 118 euro). Med linerless labels kan store lagervirksomheder, detailbutikker og postordrefirmaer opnå betydelige omkostningsbesparelser og få lettere ved at nå deres egne miljømål. Det skyldes, at den markant reducerede mængde af affald og den mere miljøvenlige produktion uden matrixaffald og fjernelse af net minimerer CO2-aftrykket fra de bæredygtige labels. Linerless labels fylder mindre og giver et højere udbytte Det samme gælder den plads, der kræves til opbevaring af rullerne, hvor der kan spares op til 50 % for det samme antal labels. Det betyder også, at ruller med linerless labels, der har samme størrelse som traditionelle ruller, kan bruges til at printe flere labels. Linerless labels kan nedbringe omkostningerne Ruller med linerless labels giver et højere udbytte pr. rulle, og der er færre omkostninger til bortskaffelse af affald ved opmærkning. Det giver omkostningsbesparelser i forhold til konventionelle løsninger. Mange virksomheder afprøver i øjeblikket linerless labels, fordi de gerne vil nyde godt af disse omkostningsbesparelser. De potentielle besparelser kan være enorme, især for virksomheder, der anvender store mængder labels. Linerless labels reducerer risikoen for at snuble En yderligere fordel for lageroperatører og transport- og logistikvirksomheder er, at de kan forbedre sikkerheden ved at bruge linerless labels, fordi bagpapir, der efterlades på gulvet, kan udgøre en snublerisiko. Det betyder, at logistikmedarbejderne kan koncentrere sig om opmærkningsprocessen og ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt de står på bagpapiret og kan risikere at glide i det eller snuble over det. Linerless labels er nemme og effektive at håndtere Fordi brugerne kan printe og påsætte labels direkte fra labelprinteren, er der ikke noget mellemtrin, hvor labelen skal fjernes fra bagpapiret. Der er heller intet bagpapir, som skal bortskaffes. Det sparer en masse tid, hvis personalet slipper for at skulle fjerne bagpapiret fra hver label. Linerless labels kræver færre rulleskift Fordi papirrullerne er mere langtidsholdbare, skal de skiftes sjældnere. Det reducerer printerens nedetid og tiden personalet bruger på at skifte rulle. Brother's Linerless Printer Range Skift til linerless labels: Her er de største udfordringer Hvis en virksomhed ønsker at gå over til linerless labels, kræver det mere end blot at købe en anden type labels. Labelprinterne skal for eksempel være designet til dette formål. Egner eksisterende printsystemer sig også til linerless labels? Først skal det afklares, om de eksisterende labelprintsystemer også kan bruges til linerless labels. De skal sandsynligvis udskiftes. Det skyldes, at kun specialdesignede labelprintere kan håndtere de selvklæbende linerless labels. Maskinen skal også være forsynet med en kniv til at skære labelerne fri af en rulle i endeløs bane. Papirindføringen skal tilpasses for at sikre, at valsen, sensorerne og styrene ikke forårsager papirstop. Leverandøren af labelprinteren kan rådgive om, hvorvidt den eksisterende labelprinter er kompatibel, eller om en ny labelprinter er nødvendig. Hvordan vedligeholder man linerless labelprintere? Det næste skridt er at anslå vedligeholdelsesomkostningerne for linerless labelprintere. Ligesom alle andre labelprintere skal de rengøres regelmæssigt for at forlænge deres levetid og opnå optimale resultater. De selvklæbende labels påvirker den indbyggede kniv, som kan blive dækket af klæbemiddel. Det er derfor vigtigt at rengøre maskinerne regelmæssigt. Hvordan kan man sikre en smidig overgang? Skiftet til linerless labels kræver omhyggelig planlægning for at minimere effektivitetstab i overgangsfasen. Det kræver visse foranstaltninger: For eksempel kræver arbejdet med mobile labelprintere og linerless labels en vis fingerfærdighed, når man river labels af. Lagerteamet skal uddannes i dette, da der ellers er en øget risiko for, at nogle af de printede labels i starten vil være ubrugelige. Det er derfor en fordel, at workflow management-systemet tillader genprint af labels, i hvert fald i introduktionsfasen. Et smidigt skift til linerless-teknologien kræver også et vist niveau af investering. Investeringen er dog hurtigt tjent ind igen, for eksempel gennem besparelser på udgifter til affaldshåndtering, så virksomhederne bør ikke lade sig afskrække af startomkostningerne til ny hardware og uddannelse. Mindre pladskrævende, højere ydelse Linerless labels til din virksomhed Linerless labels gør det nemt at opmærke produkter og pakker, og de kan bidrage til at mindske nogle af virksomhedernes eksisterende udfordringer i forhold til bæredygtighed. De genererer mindre affald, som skal bortskaffes, og labelrullerne er mere økonomiske end standardlabels. Det er ikke uden grund, at markedsanalytikere forudsiger en vækst på mere end 5 % inden for dette område. Markedsanalytikere hos Mordor Intelligence vurderer f.eks., at det globale marked for linerless labels i dag har en værdi på 1,94 milliarder dollars, hvilket forventes at stige til 2,51 milliarder dollars i 2029. Denne effektive metode er særligt velegnet til de mange opmærkningsopgaver i lagervirksomheder og inden for godstransport. Det samme gælder for sundhedssektoren, føde- og drikkevareindustrien, detailbranchen eller elektronikindustrien (kan vi bekræfte elektronikindustrien?). Få mere at vide om vores udvalg af løsninger til linerless labels. Effektivitet Innovation Opmærkning Produktivitet Mere fra Labelling