1. Hjem Brother
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2015
  5. Nyt flagskib i Brothers familie af farvelaserprintere

Nyt flagskib i Brothers familie af farvelaserprintere

Med sin ekstra papirkapacitet og høje printhastighed henvender den nye Brother HL-L9300CDWTT sig til mellemstore arbejdsgrupper med behov for rigtigt mange farve-udskrifter.

Brother øger nu sin tilstedeværelse i klassen for mellemstore farvelaserprintere, der kan håndtere ekstra store papirmængder og udskrive mange sider i høj kvalitet til en meget lav pris.

Det sker med den nye HL-L9300CDWTT, der bliver den nye topmodel i Brothers succesrige familie af Business Colour laserprintere.

HL-L9300CDWTT henvender sig primært til mellemstore arbejdsgrupper med behov for mange udskrifter i farver og en fleksibel håndtering, herunder anvendelse af f.eks. smartphones og tablets til direkte trådløs udskrivning.

Den vigtigste nyhed i forhold til Brothers andre Business Colour laserprintere er, at HL-L9300CDWTT har fået to ekstra papirskuffer i forhold til standard modellerne. Herefter har printeren plads til i alt 1.300 ark.

”Vi har en voksende kundegruppe blandt ”power users”, der udskriver mange sider om dagen. De efterlyser en farvelaser med stor papirkapacitet, høj hastighed, maksimal fleksibilitet og lave driftsomkostninger. Vores svar er HL-L9300CDWTT, der giver rigtigt meget for pengene,” fortæller Nordic Marketing Manager Henning Elkjær fra Brother Nordic A/S.

Brother HL-L9300CDWTT udskriver op til 30 sider i minuttet i både farver og sort/hvid. De printes ved hjælp af specielle tonere med ekstra høj kapacitet, der holder prisen pr. udskrevet side nede på et meget lavt niveau.

Samtidig lever den nye Brother op til både den nordiske Svanemærkning, den tyske Blauer Engel certificering og den internationale Energy Star standard.

De garanterer et lavt strømforbrug, en ualmindelig let betjening af maskinen og en god grøn samvittighed, fordi Brother HL-L9300CDWTT er designet med genbrug og lav miljøbelastning for øje.

Endelig kan den nye HL-L9300CDWTT arbejde med Brothers Solution Interface, som giver print-administratorer fine muligheder for at integrere printeren med firmaets applikationer, regler for udskrivning, dokument håndtering, særlige sikkerhedskrav osv.

Pris og levering
Brothers nye HL-L9300CDWTT printer star på hylderne hos Brothers mange forhandlere nu.
Den typiske udsalgspris vil være 6.099 kr. ekskl. moms (7.624 kr. inkl. moms)
HLL9300CDWTT