1. Hjem Brother
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2015
  5. Brother lancerer to nye topklasse skannere til det travle kontor

Brother lancerer to nye topklasse skannere til det travle kontor

Brother ADS-2100e og ADS-2600We gør det nemmere og hurtigere at forberede dokumenter til indskanning. Samtidig bliver indskannede billeder mere skarpe at se på. De to Brother-nyheder henvender sig til mindre og mellemstore virksomheder.

Indskanning af dokumenter, artikler, fotos og tegninger hører til de almindelige dagligdags opgaver på et travlt kontor.

 

Efterhånden som (næsten) alle er gået over til digital lagring af papirer og dokumenter, er en god skanner ganske uundværlig.

 

Det mærker man tydeligt hos Brother, der ellers er mest kendt for at producere printere og alt-i-én-maskiner.

 

Siden Brother for et par år siden lancerede sine første skrivebordsskannere, er salget vokset og vokset. Brother benytter nemlig sine mange årtiers erfaring med at fremstille printere i topklasse til at præsentere markedets mest brugervenlige og effektive skannere.

 

Forbedrer kvaliteten og sparer arbejdstid

To nye skannere er netop landet hos Brothers mange forhandlere landet over. Begge er designet til mindre og mellemstore virksomheder med travle kontorer.

 

Som noget nyt tilbyder både Brother ADS-2100e og ADS-2600We kompatibilitet med Kofax 5.1 VRS Elite.

 

Kofax er et amerikansk softwarefirma, hvis VirtualReScan Elite teknologi forbedrer og optimerer billedkvaliteten under indskanning. Systemet reducerer desuden tiden til manuel forberedelse af dokumenter, der skal skannes.

 

De nye Brother skannere kommer også med forbedrede skan-til-pc-egenskaber, øget sikkerhed og en stor 50-arks automatisk dokumentføder, der gør det nemt at håndtere mange sider til skanning.

 

Storebror

ADS-2600We er den nye topmodel blandt Brothers skrivebordsskannere. Den passer ideelt til grupper og teams, fordi adgangen til funktioner og opsætning kan indstilles individuelt til hver bruger.

 

Betjeningen foregår via et stort 9,3 centimeters touchdisplay, og ADS-2600We kan arbejde med både kablede og trådløse netværk – og for den sags skyld også helt selvstændigt uden at skulle være forbundet til en pc.

 

Brugerne kan skanne direkte til e-mail, FTP server eller til cloud-services på internet som f.eks. Google Docs® eller Dropbox®.

 

Endelig er ADS-2600We kompatibel med Brothers BSI-softwareinterface. Det giver tredjepartsudviklere mulighed for at bygge skræddersyede løsninger eller integrere Brother skannere i eksisterende dokumenthåndteringssystemer.

 

Lillebror

Brother ADS-2100e har lidt færre funktioner end den større ADS-2600We, men en stor del af de grundlæggende specifikationer er identiske for de to modeller.

 

Begge nyheder kan f.eks. skanne 24 sider A4 i minuttet eller 48 images (ipm). Skanningen foregår automatisk fra begge sider af papirer. Det sparer tid.

 

Skanning sker i en opløsning på 1.200 x 1.200 dpi (interpoleret) og 600 x 600 dpi (optisk), hvis det indskannede kommer fra den automatiske dokumentføder.

 

Traditionen tro hos Brother bruger de to kontornyheder mindre strøm end normalt. Begge skannere er derfor ENERGY STAR-godkendte.

 

Priser og levering

Brothers nye ADS-2100e skanner koster typisk 2.499 kr. ekskl. moms (3.124 kr. inkl. moms).

Den vejledende pris på ADS-2600We er 3.899 kr. ekskl. moms (4.874 kr. inkl. moms).

 

Yderligere information

Nordic Marketing Manager Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mailhenning.elkjaer@brother.dk

eller

Bomberg PR, telefon 22 67 25 27, e-mail leif@bomberg.dk

ADS-2100e