Find en Brother-forhandler Find din nærmeste Brother-forhandler, hvor du kan købe printere, labelprintere, scannere og tilbehør eller få råd og vejledning til den bedste løsning til netop dit behov. Find forhandler
Brother blækpatroner, tonere, tape og labels Hold dine enheder kørende uden problemer med originale blækpatroner, tonere, tape, labelruller, papir i den bedste kvalitet og reservedele, der hurtigt kan udskiftes Find forbrugsstoffer
To nye Brother-scannere til budgetvenlige priser 25 feb 2016 11 dec 2024 Brother ADS-2400N og ADS-2800W passer perfekt til mindre og mellemstore kontorer, der scanner dokumenter og fotos hver dag. Forskellen på de to ligger primært i de netværk, de passer til. Begge kan scanne op til 30 sider i minuttet. Priserne er på henholdsvis 2.499 kroner og 3.399 kroner ekskl. moms. Selvom det papirløse kontor har været forudsagt i 20 år eller længere, er dagens virkelighed, at vi fortsat bruger store mængder papir. Og når de mange dokumenter og billeder på papir skal forvandles fra analog til digital form, er der brug for scannere. Derfor kan de færreste virksomheder i dag undvære en god scanner på kontoret, på lageret eller i receptionen til f.eks. at scanne den indkomne brevpost. Det gælder naturligvis også i mindre og mellemstore virksomheder i både den private og offentlige sektor. Brothers to nye desktopscannere ADS-2400N og ADS-2800W henvender sig til netop denne store gruppe af it-brugere. De vil typisk ikke betale en mindre formue for en scanner, men omvendt stiller de professionelle krav til både scannerens hastighed og scanningernes kvalitet. Den budgetvenlige ADS-2400N Brother ADS-2400N er en kompakt og solid desktopscanner til it-miljøer med kablede netværk. Betjeningen er enkel, og scanneren kan håndtere op til 30 sider i minuttet. En automatisk arkføder på 50 sider gør det muligt for flere brugere at benytte ADS-2400N på samme tid. Via netværket kan de indscannede dokumenter deles med enkeltpersoner, arbejdsgrupper eller hele afdelinger, som Brother-scanneren servicerer. Brother ADS-2400N kan scanne fra en bred vifte af forlæg – lige fra papirtykkelser mellem 40 og 413 gram til prægede plastikkort som f.eks. dankort og id-kort. Den mere avancerede ADS-2800W Brother ADS-2800W har de samme specifikationer som 2400N-modellen, men er mere fleksibel og tilbyder en mere avanceret betjening via et stort 9,3 centimeters touchdisplay. ADS-2800W kan forbindes til både trådløse netværk, kablede netværk i Gigabit-klassen og direkte til pc’er via et USB-stik. Som alle andre medlemmer af Brothers nye desktop scanner-familie kan ADS-2800W arbejde sammen med Brothers gratis iPrint&Scan-app, som fås til Apple iPhone og iPad samt smartphones og tablets fra Android. Brother ADS-2800W kan desuden scanne direkte til en e-mailserver, Microsoft Office eller populære cloud-services som f.eks. Dropbox, Microsoft OneDrive, Google Drive, Evernote eller OneNote. Priser og levering Brother ADS-2400N vil stå på hylderne hos Brothers mange forhandlere fra xxxx februar. Prisen vil typisk være 2.499 kroner ekskl. moms (3.124 kroner inkl. moms). Brother ADS-2800W kommer til Danmark lidt tidligere, nemlig xxxx januar. Prisen bliver 3.399 kroner ekskl. moms eller 4.249 kroner inkl. moms. Yderligere information Nordic Marketing Manager Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail henning.elkjaer@brother.dk