1. Hjem Brother
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2017
  5. Nye Brother farvelasere er meget økonomiske i brug

Nye Brother farvelasere er meget økonomiske i brug

 

Høj kvalitet, lave driftsudgifter, sikker anvendelse og hurtige udskrifter er nøgleordene i forbindelse med Brothers fire nye farvelaserprintere til mindre og mellemstore virksomheder. Priserne begynder ved 2.195 kroner ekskl. moms.

Brother fornyer i øjeblikket store dele af sit printerprogram til professionelle brugere, som typisk findes i mindre og mellemstore virksomhed og i arbejdsgrupper med behov for mange udskrifter.

De er den klare målgruppe for Brothers fire nye farvelaserprintere, hvor høj udskriftkvalitet skal følges op af driftssikkerhed ud over det sædvanlige og nogle af markedets laveste priser pr. printet side.

Solidt kram

Brothers nye farvelaserprintere har teknikken – både hardware og software – helt på plads.

Derfor kan Brother fokusere lige så meget på driftssikkerhed og lave udgifter (Total Cost of Ownership) som at beskrive printernes mange smarte funktioner og features.

Netop det solide, de lave sidepriser og den fleksible betjening og printhåndtering er nemlig meget vigtigt for professionelle brugere. De vil være sikre på, at deres laserprinter kører stabilt hver dag og spytter mange sider ud, uden at de behøver at bekymre sig om høje udgifter til tonere eller hyppige nedbrud.

Helt op til 9.000 sider på en ”optankning”

Alle fire nye farvelaserprintere kan arbejde både trådløst, via USB eller i kabelbaserede netværk.

HL-L9310CDW og HL-L9310CDWT kan håndtere XL-tonere i sort og farver (CMY), som sørger for, at der er ekstra langt mellem hver ”optankning”, da alle fire tonere kan printe op til 9.000 sider. HL-L8360CDW kan desuden printe op til 9.000 sider i s/h og 6.500 sider i farve, hvilket er med til at holde driftsudgifterne og prisen pr. udskrevet side på et meget lavt niveau.

De nye printere kan indstilles, så man har fuld kontrol med, hvem der har adgang til at udskrive på dem, og man kan også, ved brug af en pinkode, kontrollere hvem der har adgang til at printe konfidentielle papirer.

Desuden kan Brothers nye farvelaserprintere udvides med ekstra papirskuffer af forskellig størrelse. Praktisk, når man udskriver på papirer med fortryk, forskelligt farvede ark osv.

 
Fire modeller til de fleste behov

Med fire forskellige modeller findes der en Brother farvelaserprinter til alle behov, som en mindre eller mellemstor virksomhed – eller en meget travl arbejdsgruppe – måtte stille.

Brother HL-L8260CDW er den mindste nyhed i størrelse og pris, men bestemt ikke i ydelse og fleksibilitet.

HL-L8260CDW udskriver f.eks. 31 sider i minuttet (både s/h og farve). Man kan udvide med op til tre ekstra papirskuffer a 250 ark, og tonerne yder op til 6.500 sider i s/h og 4.000 sider i farver.

Brother HL-L8360CDW har mange specifikationer fælles med lillebror, men har fået en stor touchscreen til betjening, trådløs NFC-kommunikation og mulighed for udvidelse med to papirskuffer a 500 ark. Tonerne yder op til 6.500 sider i s/h og 4.000 sider i farver.
 

Brother HL-L9310CDW er flagskibet blandt Brothers nye farvelaserprintere. Nyheden er helt igennem professionel i konstruktion og driftssikkerhed. Desuden kan printeren vokse med brugerens behov.

HL-L9310CDW bruger specielle XL-tonere, der yder op til 9.000 sider i s/h og 6.500 sider i farver. Printeren kan udvides med enten tre 250-arks eller to 500-arks papirskuffer.

Endelig er HL-L9310CDWT identisk, men leveres med en ekstra skuffe på 500 ark.


Priser og levering

Brothers nye laserprintere klar til salg hos Brothers mange forhandlere i Danmark:

HL-L8260CDW koster 2.199 kr. ekskl. moms (2.749 kr. inkl. moms)

HL-L8360CDW prissættes til 3.199 kr. ekskl. moms (3.999 kr. inkl. moms)

HL-L9310CDW vil typisk koste 4.699 kr. ekskl. moms (5.874 kr. inkl. moms)

HL-L9310CDWT koster 5.299 kr. ekskl. moms (6.623 kr. inkl. moms)


Yderligere information

Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail henning.elkjaer@brother.dk eller Bomberg PR, telefon 22 67 25 27, e-mail leif@bomberg.dk

kontor printer på bord