1. Hjem Brother
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2017
  5. Brothers nye alt-i-én farvelaserprintere er ekstremt fleksible

Brothers nye alt-i-én farvelaserprintere er ekstremt fleksible

 

God økonomi og stor alsidighed står i centrum for fem nye alt-i-én printere med farvelaserteknologi, som Brother har udviklet. Nyhederne henvender sig til mindre og mellemstore virksomheder samt travle arbejdsgrupper, der har brug for både print, scan, kopiering og evt. også fax i farver. Priserne begynder ved 3.099 kr. ekskl. moms.

 

Det er ikke mange år siden, at virksomheder og kontorer havde et helt maskinrum med separate printere, kopimaskiner, scannere og faxmaskiner.

 

I dag har de fleste samlet alle disse funktioner i en enkelt multi-funktionsprinter eller alt-i-én maskine.

 

Brother har mere end nogen anden fabrikant drevet denne udvikling mod kompakt kontorudstyr, der løser flere eller mange opgaver i samme enhed.

 

Brother er derfor blandt de førende mærker indenfor alt-i-én farvelaserprintere, som den japanske fabrikant fremstiller i mange forskellige modeller. Både til hjemmekontoret og til anvendelse hos professionelle brugere i erhvervslivet eller den offentlige sektor.

 

Fem gange alt-i-én til krævende brugere

Brothers fem nye alt-i-én farvelaserprintere i 8000- og 9000-familien hører til den professionelle kategori.

 

De hjælper travle kontorer med at få papiropgaver løst effektivt og tidsbesparende, samtidig med at driftsudgifterne holdes nede på et minimum.

 

Med til at holde sideprisen langt nede er Brothers nye XL-tonere, der kan udskrive op til 9.000 sider.

 

Samtidig er kendetegnende for Brothers alt-i-én farvelaserprintere, at de er meget solidt og fleksibelt opbyggede. De kan tåle at blive brugt mange gange om dagen, ligegyldigt om det er til udskrivning, kopiering, scanning eller til fax.

 

”Total Cost of Ownership” (TCO) er ikke kun et ”buzz-word”. Hos Brother bliver TCO levet ud hver eneste dag, hver eneste uge og hver eneste måned, at printerne bliver anvendt.

 

Dækker de fleste behov

Alle fem nye alt-i-én farvelaserprintere fra Brother kan arbejde både trådløst, via USB eller i kabelbaserede netværk.

 

Via særlige XL-tonere kan de levere op til 9.000 sider print. Det er et vigtigt element i at holde driftsudgifterne og prisen pr. udskrevet side nede på et meget lavt niveau.

 

Brother-nyhederne er forsynet med automatiske dokumentfødere (ADF’ere) til mellem 50 og 80 ark. De gør det nemmere og mere overskueligt at håndtere f.eks. rapporter og andre dokumenter på flere sider.

 

Fine muligheder for at udvide Brother alt-i-én printerne med ekstra papirskuffer sikrer samtidig, at de kan vokse i takt med brugernes behov.

 

De fem nye i detaljer

Med fem forskellige modeller findes der en Brother alt-i-én farvelaserprinter til alle de behov og krav, som en mindre eller mellemstor virksomhed – eller en meget travl arbejdsgruppe – måtte stille.

 

Brother DCP-L8410CDW er en brugervenlig multifunktionsmaskine der tilbyder print, kopiering og scanning i farver. Hastighederne er 31 sider i minuttet på udskrivning og 28 sider på scan.

 

DCP-L8410CDW kan udvides med tre ekstra papirskuffer a 250 ark og kan bruge store tonerne, der giver op til 6.500 sider i sort/hvid og 4.000 sider i farver.

 

Brother MFC-L8690CDW har samme tekniske specifikationer og udvidelsesmuligheder, men har også en farve-fax indbygget.

 

Brother MFC-L8900CDW har en mere avanceret papirhåndtering og flere features som f.eks. trådløs Near Field Communication (NFC). Den kan håndtere tonere på op til 9.000 sider i sort og 6.500 sider i farver. Man kan udvide med enten tre papirskuffer a 250 ark eller to skuffer med 500 ark.

 

Brother MFC-L9570CDW er topmodellen blandt Brothers nye alt-i-én farvelaserprintere. Nyheden byder bl.a. på en stor 17,6 tommer touchscreen til betjening, en meget hurtig scanner, NFC og specielle store XL-tonere på 9.000 og 6.500 sider.

 

MFC-L9570CDW findes i en særlig ”T” model, der leveres med en ekstra papirskuffe.

         

Priser og levering

De fem nye alt-i-én farvelaserprintere står klar til salg hos Brothers mange forhandlere i Danmark:

DCP-L8410CDW koster 3.099 kr. ekskl. moms (3.874 kr. inkl. moms)

MFC-L8690CDW betaler man 3.499 kr. ekskl. moms for (4.374 kr. inkl. moms)

MFC-L8900CDW er prissat til 6.199 kr. ekskl. moms (7.749 kr. inkl. moms)

MFC-L9570CDW skal koste 7.799 kr. ekskl. moms (9.749 kr. inkl. moms)

MFC-L9570CDWT fås for 8.399 kr. ekskl. moms (10.499 kr. inkl. moms)

 

Yderligere information

Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail henning.elkjaer@brother.dk eller Bomberg PR, telefon 22 67 25 27, e-mail leif@bomberg.dk

kontor