1. Hjem Brother
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2017
  5. Brothers farveprintere er bare så driftssikre

Brothers farveprintere er bare så driftssikre

Et af verdens førende test-laboratorier, Buyers Lab, giver højeste anbefaling til en række af Brothers populære farvelaserprintere og alt-i-én maskiner. De er målrettet behovene hos mindre og mellemstore virksomheder.

Der var engang en berømt reklame for en lige så kendt perosnbil, som bare sagde "den kører, kører, kører... og kører".

Det samme kan man sige om Brothers nyeste serie af farve-laserprintere, der af Buyers Lab i England har fået de varmeste anbefalinger for deres driftssikkerhed, brugervenlighed, printkvalitet, høje printhastighed samt gode forhold mellem pris og kvalitet.

Buyers Lab International (BLI) er et af markedets mest respekterede testlaboratorier. Hvert eneste produkt udsættes for strenge afprøvninger, der varer i over to måneder. Testene foregår under forhold, der minder meget om, hvad printerne vil opleve hos travle brugere ude i den virkelige verden.

Gennem en udholdenhedsprøve med 80.000 print oplevede BLI’s testere ikke et eneste papirstop på Brothers farvelaserprintere. De havde heller ikke brug for service efter den hårde prøveperiode og viste dermed en usædvanlig høj pålidelighed.

Buyers Lab har efterfølgende givet en ”højst anbefalelsesværdig” karakter til alt-i-én maskinerne Brother MFC-L8690DW, MFC-L8900DW, MFC-L9570CDW og farve-laserprinterne HL-L8360CDW og HL-L9310CDW, mens Brother DCP-L8410CDW og HL-L8260CDW fik en ”anbefaling”.

Eksperterne fra BLI anbefaler især Brothers printere og alt-i-én printere med farvelaser-teknologi for følgende kvaliteter og egenskaber:

  • Meget driftssikker ydelse kombineret med let og logisk betjening
  • Mange stærke features og funktioner
  • Direkte udskrivning fra mange forskellige cloud-services via Brother Web Connect
  • Fint samarbejde med mobile enheder som smartphones og tablets – både til direkte print og scan af billeder og dokumenter

De nye udmærkelser til Brothers farvelaserprintere kommer kun få måneder efter, at BLI kårede Brothers HL-L9310CDW-model som en særligt god farveprinter til brugere i små og mellemstore virksomheder. Dette skete i forbindelse med Buyers Labs Summer Pick Awards 2017.

”Vi er specielt glade for udnævnelserne fra Buyers Lab, fordi testene foretages under praktiske forhold, som købere kan relatere direkte til. Brugere af Brothers printere vil have samme positive oplevelse af driftssikkerhed og høj værdi for pengene,” siger Henning Elkjær, Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) for Brother Nordic A/S.

Alle syv prisvindende Brother printere sælges på det danske marked, hvor de har fået en varm modtagelse af kunderne.

Især MFC-L8900CDW ser ud til at være faldet i danskernes smag. Den avancerede, solide og meget driftssikre alt-i-én maskine kan både printe, scanne, faxe og fotokopiere i farver.

Priser og levering
De tre farvelaserprintere står på hylderne hos Brothers mange forhandlere landet over.

Brother HL-L8360CDW er prissat til 3.199 kr. ekskl. moms (3.999 kr. inkl. moms)

Brother HL-L9310CDW koster 4.699 kr. ekskl. moms (5.874 kr. inkl. moms)

Brother MFC-L8690CDW sælges for 3.499 kr. ekskl. moms (4.374 kr. inkl. moms)

Brother MFC-L8900CDW fås til 6.199 kr. ekskl. moms (7.749 kr. inkl. moms)

Brother MFC-L9570CDW koster 7.799 kr. moms (9.749 kr. inkl. moms)

Brother HL-L8260CDW kan købes fra 2.199 kr. ekskl. moms (2.749 kr. inkl. moms)

Endelig er DCP-L8410CDW prissat til 3.099 kr. ekskl. moms (3.874 kr. inkl. moms)

Yderligere information

Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail henning.elkjaer@brother.dk eller Bomberg PR/Pure PR, telefon 22 67 25 27, e-mail leif@bomberg.dk

 
BLI Highly Recommended Seal