1. Hjem Brother
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2017
  5. Brother lancerer smart lille labelprinter til hjemmet

Brother lancerer smart lille labelprinter til hjemmet

Den nye P-touch Cube, også kaldet PT-P300BT, har Bluetooth, så den kan arbejde trådløst sammen med en smartphone. Nye typer tape giver mulighed for at designe personlige og dekorative labels i mange forskellige farver og materialer. Denne lille elegante printer koster 499 kr. inkl. moms.

Det er ikke kun på kontoret og arbejdspladsen, at der er brug for selvklæbende labels til at identificere og opmærke ting som eksempelvis ringbind, chartekker, kasser, kontorartikler og dvd’er.

Også i hjemmet kan labels være til stor hjælp. Især, når de kan fremstilles i pæne farve-kombinationer, med fotos og symboler på – eller er trykt på nye typer materialer som f.eks. stof i stedet for de traditionelle plastiktape.

Brother introducerer nu sin nye P-touch CUBE labelprinter til hjemmebrug. Den er lille, utraditionelt designet og praktisk med en masse smarte muligheder.

Trådløst med mobilen
P-touch CUBE er Brothers første labelprinter med Bluetooth, der er målrettet til brug i hjemmet. Det betyder, at man kan glemme alt om besværlige ledninger, når labels bliver designet på og printet direkte fra en smartphone eller en tablet.

Brothers medfølgende P-touch Design&Print app kan downloades gratis til iPhone/iPad i Apples App Store eller til Android-enheder i Google Play Store.

App’en indeholder mange smarte funktioner, så du kan skabe dine egne flotte labels. Man kan f.eks. vælge mellem adskillige skabeloner, med eller uden fotos, finde sin egen personlige skrifttype til labelteksterne samt pynte med symboler og rammer. I det hele taget forsøger Brother app’en at gøre arbejdet med at designe labels så enkelt og strømlinet som muligt.

Kun kreativiteten sætter grænser
Kreativiteten går videre i de materialer, man vil udskrive sine labels på. Glem alt om gamle dage, hvor der kun fandtes labeltape i ganske få farver – og hvor alle labels så mere eller mindre ens ud.

I dag er der mange forskellige spændende labeltape at vælge imellem. Brother tilbyder f.eks. nye labeltape af stof, der kan bruges til gavebånd og dekorationer. Man kan også få tape med en mat overflade, der giver en flot og diskret finish eller tape med en mønstret baggrund af f.eks. små hjerter, streger i sølv eller geometriske mønstre i guld. Der er naturligvis den klassiske tape, hvor du får sort skrift på hvid baggrund, men du kan også printe i guld på hvid baggrund, guld på pink, guld på marineblå, guld på vinrød osv. Alle disse kan bruges, når man har behov for lidt mere personlig og festlig opmærkning, som eksempelvis på gaveæsker, gavemærker, fødselsdagskort eller lign. Og endelig er der tape med ekstra stærkt klæbende bagside, der kan bruges på f.eks. værktøjskasser, urtepotter, plantekasser, haveredskaber osv.

Lille, smart og hurtig
P-touch CUBE er lille og smart. Med sine hvide og grå farver passer den ind i alle hjem. Samtidig er den batteridrevet, så man kan tage den med sig overalt. Man skal blot huske at have sin smartphone med Brothers app ved hånden, for selve udskrivningen af labels foregår trådløst.

Printkvaliteten er på 180 punkter pr. tomme (DPI), mens labels udskrives med 20 mm i sekundet. Samtidig har P-touch CUBE en indbygget kniv, der skærer labels af i den ønskede længde.

Og hvad bruger man ellers en labelprinter til i hjemmet?

Svaret er vel nok næsten alt. Fra opmærkning af kasser, mapper, kagedåser, forrådsglas og madkasser, til børnenes tøj, støvler, sportstasker og alle mulige andre remedier i hjemmet – værktøj, elektroniske gadgets, legetøj osv.

Priser og levering
Brother P-touch CUBE står klar hos Brothers mange forhandlere landet over.

Prisen er 499 kr. inkl. moms (399 kr. ekskl. moms)

Yderligere information
Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail henning.elkjaer@brother.dk
eller
Bomberg PR, telefon 22 67 25 27, e-mail leif@bomberg.dk
Labelprinter PT-P300BT Cube