1. Hjem Brother
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2018
  5. Brother alt-i-én printer er topklasse i markedet

Brother alt-i-én printer er topklasse i markedet

Brothers MFC-L9570CDW vinder en af de eftertragtede Pick Awards fra det internationale testlaboratorium Buyers Lab. Alt-i-én printeren bestod to måneders strenge test med 80.000 ark papir uden at kny og helt uden stop undervejs. Brother MFC-L9570CDW koster 7.799 kr. ekskl. moms på det danske marked.

 

Brothers alt-i-én printere høster både awards og gode anmeldelser i fagblade verden over. Heldigvis har forbrugerne samme positive opfattelse af Brothers printere, for de køber rigtig mange af dem. I alle størrelser og prisklasser.

 

Den seneste prisregn er faldet over Brothers flagskibsmodel i familien af professionelle alt-i-én printere til mindre og mellemstore virksomheder. Den hedder Brother MFC-L9570CDW, og roserne kommer fra de internationalt respekterede testere fra Keypoint Intelligence Buyers Lab (BLI) i England.

 

BLI’s eksperter fremhæver bl.a. Brother printerens fejlfri driftssikkerhed, høje printkvalitet, store udvalg af funktioner og praktiske bidrag til at forbedre dagligdagens workflow med meget hurtig skanning af dokumenter og en god integration med brugervenlige cloud-tjenester på internet.

 

Det er meget svært at opnå awards og anbefalinger hos Buyers Labs, hvis testprocedurer betragtes som nogle af branchens allerstrengeste. Således skal hver printer overleve to måneders heftig anvendelse under forhold, der er hårdere, end når virksomheder har meget travlt med udskrifter, scanninger, fotokopi og telefax.

 

I hele testforløbet med 80.000 print, scan og kopier havde Brother MFC-L9570CDW ikke et eneste stop, og der var heller ikke brug for service, da Brothers alt-i-én printer havde overlevet strabadserne.

 

I sin vurdering af Brother MFC-L9570CDW skriver testerne fra Keypoint og BLI, at ”travle brugere ikke vil få problemer med at producere udskrifter hurtigt og i høj kvalitet. Billederne er iøjnefaldende flotte med naturlige farver, detaljerede grafikker, god farvemætning i sort og knivskarp tekst. MFC-9570CDW’s print- og kopihastighed er konkurrencedygtig, mens den kan scanne enestående hurtigt. Desuden bruger printeren store tonere og er forsynet med papirskuffer, der tillader lang tids arbejde uden afbrydelser.

 

Brother MFC-L9570CDW er en laserbaseret alt-i-én farveprinter, der kan udskrive op til 31 sider i minuttet og scanne 50 sider/min eller 100 ipm, hvis begge sider af papiret skal scannes. Den kan styres via en stor touchscreen på 16,5 cm og kan tilsluttes via både USB, Wi-Fi og kablet netkort.

 

Maskinen har trådløst NFC, som kan bruges til brugeridentifikation via kort eller direkte udskrivning fra en Android-smartphone. Endelig rummer den tonere, der har kapacitet på op til 9.000 ark. Prisen er 7.799 kroner ekskl. moms (9.749 kr. inkl. moms).

 

Mens Brother MFC-L9570CDW vandt, hvad det engelske testlaboratorium kalder en ”Winter Pick Award 2018”, fik de komplette familier af Brothers L8000 og L9000 printere rosende BLI omtale i sommeren 2017 for deres driftssikkerhed, billedkvalitet, brugervenlighed, features, hastighed og værdi for pengene.

 

Brother alt-i-én modellerne MFC-L8690CDW, MFC-L8900CDW, MFC-L9570CDW samt printerne HL-L8360CDW og HL-L9310CDW fik Buyers Labs’ højeste anbefaling, mens DCP-L8410CDW og HL-L8260CDW modtog en almindelig anbefaling fra de skrappe testfolk.

 

Yderligere information

Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail henning.elkjaer@brother.dk eller Bomberg PR/Pure PR, telefon 22 67 25 27, e-mail leif@bomberg.dk

BLI Winter Pick Award 2018