1. Hjem Brother
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2022
  5. Brothers europæiske genbrugsanlæg markerer, at det har nået to store milepæle

Brothers europæiske genbrugsanlæg markerer, at det har nået to store milepæle

 

Brothers markedsledende genbrugsanlæg i Slovakiet – et af Europas førende anlæg til genfremstilling af tonere – fejrer 15-års jubilæum. Det er også blevet tildelt en CO2-neutral status, og er det andet af Brothers genbrugsanlæg, der opnår denne akkreditering.

Fabrikken er bygget for at imødekomme den stigende efterspørgsel på genbrug af tonere i hele Europa, og er det største af Brothers 4 genbrugsanlæg. Tilsammen genfremstiller de over 2,6 millioner tonere årligt og genbruger en mængde materiale, der ville kunne fylde 3 swimmingpools af olympisk størrelse1.

Dave Lawrence, direktør for Brother Industries Slovakia, siger: “Vi åbnede Brother Industries Slovakia i 2007, da den globale genfremstilling af tonere var i sin spæde begyndelse. Det var en af de første faciliteter af sin art i Europa. Siden da har vi været nødt til at øge driften hvert år for at understøtte mængden af tonere, der returneres af Brother-kunder og -partnere. Til dato har vi genfremstillet 18 millioner tonere i Slovakiet, hvilket viser, hvor engagerede vores kunder er i at passe på miljøet, og at de tror på vores vision om bæredygtighed.

Det slovakiske anlæg modtager tomme tonere, vurderer dem, udskifter slidte dele og genfremstiller tonerne, der gennemgår strenge kontroller for at matche den samme kvalitet som nye tonere. Ved at gøre dette genbruges 80 % af det originale materiale2, mens resten bliver genfremstillet som andre Brother-produkter.

Dette jubilæum kommer samtidig med, at anlægget er blevet bekræftet som værende CO2-neutralt3. Ligesom på Brothers britiske anlæg (der opnåede CO2-neutral status i 2021), driver de en af de eneste kulstofneutrale genfremstillingsprocesser i Europa, som garanterer, at intet affald ender på lossepladsen.

Dave Lawrence tilføjer; “At opnå CO2-neutral status for så stort et anlæg er vigtigt, og det er noget, som vi alle er utrolig stolte af. Vi tager vores miljøansvar meget alvorligt og tager derfor til stadighed mange initiativer til at reducere vores miljø-påvirkning. Alt, hvad vi ikke kan genbruge direkte, bliver genanvendt, hvilket bidrager til et lukket kredsløb, hvor intet ender på lossepladsen.

Ovenikøbet kommer meget af den energi, vi skal bruge for at drive anlægget, fra solfangere og en jordvarmepumpe, som vi har installeret. Disse naturlige energikilder har alene reduceret vores CO2-udledning med 48 %. Det er udvikling som denne, der sikrer, at vi hele tiden forbedrer og udfordrer os selv til at køre den mest bæredygtige genfremstillingsproces.”

 

Om Brother

Der ligger mere end 100 års innovation bag Brothers nuværende position som udbyder af globale forretningsløsninger. Virksomheden, der blev grundlagt som Yasui Sewing Machines Co i Japan i 1908 og senere omdøbt til Brother, er nu aktiv i flere end 40 lande verden over. Brother har løbende tilpasset sig for at kunne begå sig på et marked i konstant forandring. Foruden printere, scannere og labelprintere tilbyder Brother også MPS-løsninger. Brothers produkter og serviceydelser er designet til at øge effektiviteten, forbedre produktiviteten og fremme samarbejdet på arbejdspladsen.

 
_____

1 Estimeret ud fra volumen af tonere.
2 80 % af materialets vægt
3
Uafhængig tredjeparts certificering af DNV Business Assurance Italy Srl

BISK genanvendelses-anlæg