Find en Brother-forhandler Find din nærmeste Brother-forhandler, hvor du kan købe printere, labelprintere, scannere og tilbehør eller få råd og vejledning til den bedste løsning til netop dit behov. Find forhandler
Brother blækpatroner, tonere, tape og labels Hold dine enheder kørende uden problemer med originale blækpatroner, tonere, tape, labelruller, papir i den bedste kvalitet og reservedele, der hurtigt kan udskiftes Find forbrugsstoffer
Brother indgår samarbejdsaftale med TEKLYNX og optimerer dermed sine opmærkningsløsninger 18 jan 2022 11 okt 2023 Fra den 18. januar 2022 har Brother indgået en samarbejdsaftale med TEKLYNX, der er førende i verden inden for stregkodesoftware. Samarbejdet gør det nemmere for kunderne at oprette og printe stregkodelabels end nogensinde før. Det er med til at styrke Brothers labelprintløsninger og sætter samtidig kunderne i stand til effektivt at oprette og printe professionelle labels. Brother tilbyder en lang række labelprintere, der er kompatible med TEKLYNX’ softwareløsninger. Kombinationen af de to produktporteføljer sikrer bedre printerresultater og giver kunderne de nødvendige værktøjer til at kunne printe labels hurtigt og effektivt. De integrerede løsninger, der nu udbydes, øger desuden datasikkerheden. Nicolas Serra, der er Senior Manager Corporate & Solutions Division hos Brother i Frankrig, siger: ”Vi er glade for at kunne offentliggøre vores nye, europæiske samarbejdsaftale med TEKLYNX, der er førende i verden inden for integreret softwareudvikling. Det giver Brother en øget synlighed på forretningsområder, der er strategisk vigtige for os. Det tætte samarbejde er med til at sikre, at vores kunder kan bruge deres termiske Brother-labelprintere hver dag, idet opmærkningsprocessen forenkles. Desuden sikrer de fantastiske softwareprodukter, at man kan bevare den høje grad af nøjagtighed, og at alle branchestandarder kan overholdes.” ”Vi er stolte over at have indgået samarbejde med Brother og over at kunne tilbyde muligheden for at øge produktiviteten inden for labelprint markant,” siger Thierry Mauger, der er International President hos TEKLYNX. TEKLYNX’ softwareløsninger dækker hele Brothers sortiment af labelprintere med termisk printteknologi og giver virksomheder mulighed for at printe mange forskellige labelformater fra en centraliseret platform, afhængigt af ønske og behov. TEKLYNX intuitive bruger-interface frigør tid hos virksomhederne, der før blev anvendt på tidskrævende labeldesign. Nu kan de selv lave ændringer eller oprette standardskabeloner – hurtigt og nemt. Det sparer tid og frigør dyre IT-ressourcer, så medarbejderne kan fokusere på de opgaver, der tilfører mest værdi. Takket være den stregkode- og RFID-teknologi, TEKLYNX er specialister i, giver samarbejdet også Brother mulighed for at øge sporbarheden for sine opmærkningsløsninger, fra produktion til forsendelse og på tværs af en lang række brancher. Brothers kunder kan nu downloade deres printerdrivere* via TEKLYNX hjemmeside. Om TEKLYNX International TEKLYNX International bidrager til at få forsyningskæder til at fungere bedre. Flere end 750.000 virksomheder i over 170 lande har tillid til TEKLYNX’ integrerede stregkode- og RFID-labeldesignprodukter, og til at folkene bag løsningerne kan gøre opmærkning med stregkodelabels effektiv, nøjagtig, sikker samt sørge for, at den er i overensstemmelse med de relevante branchestandarder. Med over 30 års erfaring er TEKLYNX førende i hele verden på grund af sin pålidelige software og uovertrufne kundeservice. Læs mere om, hvordan TEKLYNX-koncernen hjælper virksomheder i alverdens brancher her teklynx.com, eller ring til TEKLYNX lokalt. Barcode Better™ med TEKLYNX. Om Brother Der ligger mere end 100 års innovation bag Brothers nuværende position som udbyder af globale forretningsløsninger. Virksomheden, der blev grundlagt som Yasui Sewing Machines Co i Japan i 1908 og senere omdøbt til Brother, er nu aktiv i flere end 40 lande verden over. Brother har løbende tilpasset sig for at kunne begå sig på et marked i konstant forandring. Foruden printere, scannere og labelprintere tilbyder Brother også MPS-løsninger. Brothers produkter og serviceydelser er designet til at øge effektiviteten, forbedre produktiviteten og fremme samarbejdet på arbejdspladsen.