1. Hjem Brother
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2023
  5. Brother når en milepæl inden for genfremstilling

Brother når en milepæl inden for genfremstilling

Brother er nu officielt producent af en af Europas mest miljøvenlige, genfremstillede tonere. Virksomheden er nemlig blevet tildelt det reviderede Blue Angel miljømærke DE-UZ 177 (2021) for en af sine genfremstillede tonere og er dermed den første virksomhed i verden, der opnår denne udmærkelse.

Brother, der er ekspert i print- og scanneløsninger, har nået endnu en milepæl inden for bæredygtighed ved at være den første producent i verden, der er blevet tildelt det reviderede Blue Angel DE-UZ 177-miljømærke. Blue Angel er en certificering, der er baseret på strenge standarder, og som kun tildeles særlig miljøvenlige produkter og ydelser.

Brother har fået tildelt miljømærket på baggrund af en række uafhængige tests og grundige undersøgelser i en periode på to år, udført på deres genbrugsfabrik i Krupina i Slovakiet. Ifølge Blue Angel er formålet med at tildele miljømærket til genbrugte tonere og/eller blækpatroner at reducere mængden af affald og dermed bidrage til at bevare verdens ressourcer. Miljømærket stiller krav til både de anvendte materialer, farvestoffet (i Brothers tilfælde den anvendte toner), udledningen til indeklimaet under printprocessen samt tonerens eller blækpatronens ydeevne og egenskaber. TN-3512 RE-toneren fik tildelt miljømærket, efter at det var påvist, at Brother genbruger mindst 75 % af produktets komponenter (målt i vægt), genfremstiller alle tonere til ”så god om ny”-kvalitet og har fuld sporbarhed på alle komponentdele. 

Craig McCubbin, der er adm. dir. for Brother Industries UK og Brothers globale center for genbrugsteknologi, siger: ”Vi har arbejdet på at opnå det reviderede Blue Angel-miljømærke siden 2021. Det viser med al tydelighed vores store engagement i at reducere miljøpåvirkningen og spare på verdens ressourcer. Blue Angel-miljømærket er en af de mest anerkendte miljøcertificeringer i Europa, og det er med til at cementere de fremskridt, vi har gjort på området. Det signalerer desuden til kunderne, at køb og returnering af Brother-tonere er en miljøvenlig måde at printe på.”

”Det glæder os at kunne tildele Brother den første OEM-certificering (Original Equipment Manufacturer) efter de reviderede tildelingskriterier for ”genfremstillede tonere og blækpatroner til printere, kopimaskiner og multifunktionsmaskiner (DE-UZ 177, 2021)”. Den strenge certificeringsproces omfatter test af de materialer, Brother anvender, og af s/h-tonerens ydeevne. Toneren skal desuden overholde grænserne for lave emissioner fra kontorudstyr og opfylde strenge krav vedrørende udledning af fine og ultrafine partikler under print,” siger Christoph Eßer-Ayertey, der er leder af RAL Environment.

Miljøprisen lander i en tid, hvor printerproducenter er under et konstant stigende pres for at reducere deres CO2-udledninger, formindske affaldet og minimere den generelle miljøpåvirkning af planeten.

”Det er en helt fantastisk præstation og noget, alle hos Brother er utroligt stolte af,” tilføjer Craig McCubbin. ”Det faktum, at Brother er den første OEM-virksomhed i verden til at nå denne milepæl, vidner om vores hårde arbejde og stærke beslutsomhed. Det beviser, at Brothers genbrugssystem for tonere er i en liga helt for sig selv.”

”Dertil skal nævnes, at certificeringen for nærværende kun er søgt for én af vores modeller. EcoDesign-princippet i vores tonere gør det muligt for os at genfremstille op til 85 % af alle returnerede tonere. Desuden sender vi 0 % af de originale Brother-tonere, vi modtager retur, på lossepladsen, idet vores genbrugsfabrikker har ”nul affald til losseplads”-status. Det er intet mindre end en fantastisk præstation, opgavens størrelse taget i betragtning. Derudover genanvender vi gennemsnitligt mindst 75 % af alle vores tonerkomponenter, målt i vægt.”

”Som virksomhed har vi været engageret i at indsamle, genanvende og, vigtigst af alt, genfremstille brugte tonere i 18 år. Jeg kan således med sikkerhed sige, at ingen andre printerproducenter gør det på samme høje niveau som os.”

Til dato har Brother genfremstillet næsten 40 millioner originale Brother-tonere og har ambitiøse planer om at øge antallet endnu mere. Derudover planlægger virksomheden at introducere yderligere genfremstillingsprocesser på tværs af produktsortimentet.

Craig McCubbin tilføjer: ”Vi har ambitiøse planer og stræber altid efter at udvide vores genbrugssystem, mens vi samtidig sikrer, at vi ikke sender affald på lossepladsen. Vi samarbejder desuden tæt med vores kunder og partnere om at udvikle nye metoder til bæredygtig genfremstilling eller genanvendelse af hele vores printportefølje.

”Til denne forpligtelse hører også vores bredere fokus på bæredygtighed og bestræbelserne på at gøre vores processer så cirkulære som muligt. Vores fokus på cirkulær genfremstilling afspejler sig i vores miljøvision for 2050 – et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen med 65 % i 20301. og blive CO2-neutrale i alle led i 2050 – alt sammen certificeret af SBTi-projektet (Science Based Targets).”

TN-3512 RE-toneren, der netop har opnået Blue Angel-miljømærket, indgår i øjeblikket kun i eksklusive B2B-kontrakter i Europa. Yderligere oplysninger om dette produkt kan fås ved henvendelse til Brother.
 

Om DE-UZ 177

Genfremstillede tonere og blækpatroner til printere, kopimaskiner og multifunktionsmaskiner (DE-UZ 177)

Blue Angel-miljøcertificerede tonere bidrager til at reducere mængden af affald og sparer dermed på verdens ressourcer. Tonerne skal opfylde strenge krav til de anvendte materialer, til de sorte eller farvede tonerstoffer samt til ydeevne. Sidst, men ikke mindst, skal genfremstillede, Blue Angel-miljømærkede tonere, der sælges til interesserede leverandører og brugere, både overholde grænserne for lave missioner fra kontorudstyr i henhold til DE-UZ 171 eller DE-UZ 205 og opfylde strenge krav vedrørende udledning af fine og ultrafine partikler under print.

Om Blue Angel

Læs mere om Blue Angel-miljømærket her .


_______________

1. Scope 1 og 2 udledninger

Thee men and the Blue Angel Certification