1. Hjem Brother
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2023
  5. Brother var laserprinter-virksomhed #1 i Vesteuropa i sidste kvartal af 2022

Brother var laserprinter-virksomhed #1 i Vesteuropa i sidste kvartal af 2022

Ifølge International Data Corporation’s (IDC) Worldwide Quarterly Hardcopy Peripherals Tracker, overgik Brother sin nærmeste konkurrent, HP, med 2 procentpoint og var førende i det samlede salg af laserprintere i sidste kvartal af 2022. Brother solgte lidt over 395.000 A4-enheder i hele Vesteuropa, en stigning på 13 % (13,9 %) i forhold til det foregående kvartal. Når man ser på A4-lasersalget alene, stiger dette forspring til 3 procentpoint, hvor Brother tager 35 % af markedet, med et salg, der er 9,5 % større end HPs*. I Danmark står Brother i øjeblikket for 35,5 % af det totale marked for laserprintere.

Siden 2018 har Brother løbende øget sin markedsandel over hele Vesteuropa og tegnede sig for 30,7 % af alle salg i 2022, hvilket er en stigning på 6 procentpoint inden for de seneste 5 år**. Dermed opnåede Brother den største stigning i markedsandele i forhold til alle andre virksomheder. Dette er et resultat af Brothers brede vifte af hardware, services og deres evne til at samarbejde med virksomheder om at tilpasse løsninger, der passer præcis til deres aktuelle behov.

Christopher Marshall, Executive Director hos Brother International Europe sagde: “Disse tal viser ikke kun styrken af det nuværende lasermarked for virksomheder, men også tilliden til, hvad Brother kan tilbyde på dette område. Hvert år øger vi salget og leverer flere og flere maskiner til virksomheder rundt om I Vesteuropa. Jeg tror fuldt og fast på, at det skyldes kvaliteten af vores tilbud og evne til at arbejde i partnerskab med vores kunder samt at understøtte deres behov efterhånden som de opstår.”

Brothers sortiment af A4-laserprintere er godt placeret på det nuværende marked. Det understøtter hybridarbejde og navigerer I en print-infrastruktur, som understøtter en spredt arbejdsstyrke, der arbejder fra forskellige lokationer.

Chris tilføjede: “At støtte virksomheder gennem perioder med forandring er utrolig vigtigt for os hos Brother, og vi stræber hele tiden efter at tilbyde løsninger, der hjælper vores kunder gennem de udfordringer, de måtte stå over for. Med det nuværende klima og udviklingen af arbejdet, har virksomhederne behov for enklere, smartere og mere fleksible løsninger, der kan tilpasse sig deres skiftende behov, og vi er i en perfekt position til at tilbyde det.”

Brothers sortiment af A4-laserprintere skal udvides yderligere i år med en række kompakte professionelle farveprintere, der tilbyder fleksibiliteten til at imødekomme behovene i nutidens virksomheder samt yderligere to serier designet til at imødekomme behovene hos brugere på hjemmekontoret.

 

* Kilde: IDC WW HCP Tracker, March 2023

** Kilde: IDC WW HCP Tracker, March 2023

 

Om Brother

Brother Nordic A/S er en førende leverandør til det nordiske marked. Selskabet er eneimportør af Brother-printere, alt-i-én-printere, software, scannere, mobile løsninger og labelsystemer. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brothers produkter er markedsledende. Brothers produkter sælges og distribueres gennem et bredt net af forhandlere og distributører. Brother Nordic A/S har 80 medarbejdere på sine kontorer i Ishøj, Göteborg, Helsinki og Oslo. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

FCL SMB Lifestyle Selects 15_Sitecore