Find en Brother-forhandler Find din nærmeste Brother-forhandler, hvor du kan købe printere, labelprintere, scannere og tilbehør eller få råd og vejledning til den bedste løsning til netop dit behov. Find forhandler
Brother blækpatroner, tonere, tape og labels Hold dine enheder kørende uden problemer med originale blækpatroner, tonere, tape, labelruller, papir i den bedste kvalitet og reservedele, der hurtigt kan udskiftes Find forbrugsstoffer
Brother lancerer en hurtig og effektiv serie af s/h-laserprintere – perfekt til hjemmet og mindre kontorer 16 okt 2023 20 jun 2024 Brother er nu klar med en ny serie af s/h-laserprintere, der er designet til at gøre print i hjemmet og på mindre kontorer hurtigere og nemmere. Den nye printerserie omfatter både kompakte modeller til privat brug og fleksible printere, der opfylder behovene hos mindre virksomheder. Der er dermed en printerløsning med effektive funktioner til ethvert behov. Som bruger kan man printe og kopiere hurtigt, effektivt og uden afbrydelser med printhastigheder på op til 34 sider i minuttet, automatisk dobbeltsidet print og store papirskuffer på op til 250 ark. Printerne understøtter både trådløs forbindelse, USB-tilslutning og Brother Mobile Connect-app og kan dermed problemfrit integreres med diverse enheder og netværk. Dokumenthåndteringen fungerer desuden enkelt og effektivt både i hjemmet, på kontoret og på farten, idet der er mulighed for at sende dokumenter direkte til mobil, tablet og stationær computer. MFC-L2860DW og DCP-L2660DW har en farvetouchscreen på 6,8 cm, hvilket gør dem ekstremt brugervenlige og nemme at vedligeholde. Brother har designet disse printere med slutbrugeren i tankerne. Printoplevelsen er forenklet, lige fra første opsætning til den daglige håndtering, uden at gå på kompromis med hverken ydeevne eller printkvalitet. Henning Elkjær, der er Sales Director for Danmark og Norge hos Brother Nordic A/S, siger: ”Vi ved, at medarbejderne i dag kræver både fleksible og hurtige printløsninger, og ikke mindst nu, hvor hybrid- og fjernarbejde bliver mere og mere udbredt. Vores mål er at gøre det muligt at printe og scanne dokumenter hurtigt og nemt. Dermed sparer man værdifuld tid, der kan bruges på andre opgaver.” ”Med Brother Mobile Connect-appen kan brugerne desuden printe hurtigt og effektivt direkte fra deres mobile enheder uden brug af computer. Det er med til yderligere at strømline printprocessen og giver en brugervenlig oplevelse med problemfri opsætning og øget produktivitet.” Den nye serie af s/h-laserprinter fra Brother består af to printere, HL-L2400DW og HL-L2445DW, to alt-i-én-printere, DCP-L2620DW og DCP-L2660DW samt to alt-i-én-printere med fax, MFC-L2800DW og MFC-L2860DW. Alle modellerne kan købes hos Brothers forhandlere.