Nainen toimistossa pitää kädessään digitaalista projektia

Fremtidens kontor: Medarbejdererfaring

Forestil dig et kontor, hvor medarbejderen kommer i første række, fleksibilitet prioriteres, og produktiviteten konstant kører i højeste gear på grund af medarbejdernes store tilfredshed.

Dag for dag bliver det mindre nødvendigt at forestille sig dette scenarie, fordi teknologien er på vej mod indførelsen af en integreret, ubegrænset arbejdsplads, som gør medarbejdere over hele Europa i stand til at berige deres livsstil, samtidig med at de arbejder mere produktivt.

Virksomheder med nyskabende teknologi, og i særdeleshed integrationen af den, vil give utallige fordele.

 

Den teknologiske revolution forbedrer balancen mellem arbejde og fritid

Teknologien betyder, at det allerede er muligt for medarbejdere at arbejde hjemme, på internetcaféer, i kontorfællesskaber, eller mens de er på farten.

På fremtidens kontor bliver fjernarbejde imidlertid ikke længere understøttet af anvendelig teknologi, men af en smidig og intuitiv teknologi-oplevelse, forbundet via internettet, som vil skabe et væld af nye muligheder for at forbedre balancen mellem arbejde og fritid.

Samarbejdende teknologi vil skabe et virtuelt økosystem med sikker adgang til skyen, opkoblede IT-systemer og intelligente kontorenheder som multifunktionsprintere og apps.1

 

Innovation af medarbejderproduktivitet

Administration er måske den mest universelle af alle livets plager. Disse opgaver hører fortiden til, når vi arbejder os hen imod fremtidens kontor, hvor medarbejderne har større frihed.

I 2025 forventes det, at virtuelle assistenter vil tage sig af kalendere, booke mødelokaler og udfylde bilag1. BOTs (programmerede robotter) kan også udføre gentagelsesprægede opgaver som fakturering, ordrehåndtering og lønningsbogholderi.

Når man fjerner endnu et lag ressourceadministration, kan intelligente kontorenheder administrere sig selv. Det forventes for eksempel, at multifunktionsprintere selv kan bestille nye tonerpatroner og forbrugsstoffer.

Når medarbejderne er fri for disse besværlige opgaver, stiger kreativiteten, og arbejdet vil foregå mere frit. Vi får en bedre arbejdsoplevelse, når vi kan koncentrere os om andre opgaver og tiltag, som kommer kunderne til gode.


En ny trivselsæra

Forskningen viser konsekvent, at fleksibelt arbejde er gavnligt både for den mentale sundhed og for produktiviteten, og at det dermed er en fordel både for arbejdsgivere og medarbejdere.

Desuden vil kontorer og kontorfællesskaber i stigende grad blive designet med udgangspunkt i vores fysiske og kognitive behov. Hæve-/sænkeborde, naturfarver og planter bliver kombineret med højteknologisk stimulering som livagtige 3D-hologrammer eller belysning, som følger den naturlige døgnrytme for at øge energi- og positivitetsniveauet, og såkaldte ”sensory deprivation tanks” til neurostimulering for at revolutionere trivslen.

EU’s arbejdsmarkedslovgivning fokuserer i høj grad på arbejdsmiljø, hvilket med tiden kan føre til, at der indføres minimumskrav til lys, stolekomfort og skærmarbejde. Det vil blive kombineret med klassificeringer af kontorets internettilslutning og akkrediteringsinitiativer, som vil gøre det nemmere for virksomheder og freelancere at vælge de bedste lokaler.

Endelig vil forudsigende teknologi forbedre B2B og B2C klient- og kundehåndteringsprocesser med bedre digitale oplevelser og administration i skyen. Medarbejdere vil derfor være mindre pressede og stressede, fordi klager i højere grad vil høre fortiden til.

1 Quocirca Print 2025 Report (www.print2025.com

 

Mere fra Innovation

Du vil måske også synes om

Tilbage til toppen