Tilføjet til kurv
  1. Hjem Brother
  2. Blog
  3. Innovation blog
  4. 2022
  5. Opgradering af termiske printløsninger giver mere effektiv pakning og levering i omnichannel
A male delivery driver is holding a cardboard box

Opgradering af termiske printløsninger giver mere effektiv pakning og levering i omnichannel

Under pandemien har man i detailhandlen implementeret nye omnichannel-strategier for at kunne tilbyde kunderne større købsfleksibilitet, men hvad er de væsentligste fremskridt på området?


Det stigende behov for en kontaktløs købsoplevelse har bevirket, at strategier som drive-in-afhentning, BOPIS (køb online, hent i butik), send fra butik til hjemmeadressen har vundet indpas for at imødekomme den øgede efterspørgsel fra kunderne.

Pandemien har fremskyndet integreringen af de kontaktløse leveringsmuligheder, som drive-in-afhentning eller Click & Collect, hvor forbrugerne bestiller online og afhenter varerne på det anviste afhentningssted. Ifølge VDC Research Group, der er førende inden for teknologi til automatisk identifikation og datafangst (AIDC), har over 75 % af 100+ respondenter fra detailhandlen implementeret drive-in-afhentning, e-handel-levering og BOPIS-købskanaler.  
 
A graph chart displays data collected from VDC research agency for Brother regarding the state of the transport and logistics industry

De fysiske butikker bygger bro over omnichannel-kløften ved hjælp af opmærkning

Detailhandlen bruger de fysiske butikker som distributionscentral for at videreudvikle deres omnichannel-strategier. Ifølge VDC’s undersøgelse i detailleddet har over 50 % af respondenterne implementeret omnichannel-muligheder for at sikre forretningskontinuiteten under pandemien, mens 48,7 % svarer, at købsfleksibilitet er et væsentligt led i deres omnichannel-initiativer.

Disse nye omnichannel-strategier kræver en bedre infrastruktur omkring opmærkning, der både understøtter lagerstyring, pakkesporbarhed og opmærkningskrav, da en vellykket implementering af omnichannel-markedsføring kræver lagernøjagtighed, lagertilgængelighed og hurtigere levering.

 

Termiske printløsninger understøtter omnichannel-udviklingen

Med et stigende antal onlineordrer og varenumre at holde styr på er gennemsigtighed og sporbarhed i forsyningskæden altafgørende for en vellykket omnichannel-markedsføring.

Stregkodelabels er fortsat uundværlige i forbindelse med omnichannel-markedsføring, idet det er den mest økonomiske løsning til lagerstyring og sporbarhed. Detailhandlen behøver mobilt udstyr til understøttelse af drive-in-afhentning og mobilt køb i butik samt til print af produktlabels på lageret.

Stationære labelprintere vinder indpas på lageret til produktopmærkning og til løsninger med forsendelse fra butik. Industrielle labelprintere bliver også mere og mere efterspurgt på virksomhedernes lager og i produktionen til vareindlevering og -udlevering, opmærkning af færdigvarer, emballagemærkning og pakkelabels.

Den integrerede verifikationsfunktion har bevist sit værd med hensyn til at undgå opmærkningsfejl og deraf følgende tilbagebetalinger.  Termiske printere er nu intelligente enheder, der kan sammenkobles, og det forbedrer lagerfunktionen, uanset virksomhedens størrelse.

 

A graph chart displays data collected from VDC research agency for Brother regarding the state of the transport and logistics industry

Med integrering af omnichannel-mulighederne har detailhandlere brug for fleksible teknologiløsninger til at understøtte salg via flere kanaler.

  • Implementeringen af AI-software er blevet et vigtigt værktøj til prædiktive analyser, lagergenopbygningsanalyser og lageroptimering. 
  • Implementeringen af robotter på lageret understøtter plukke- og pakkeeffektiviteten samt forbedrer arbejdsgangene ved at forkorte medarbejdernes kørsel på tværs af lageret og forbedre plukke- og sorteringshastigheden på produktionslinjerne.
  • Forbindelser til Cloud-systemer på tværs af teknologier er også afgørende for lagereffektiviteten, idet digital datalagring og integrering med lagerstyringssystemer (WMS, WES og TMS) kan være med til at eliminere dobbeltarbejde og optimere arbejdsgange.
  • Håndteringssystemer til fjernindstilling af flere enheder, diagnosticering af hardware-performance og dashboard-analyser har også forbedret omnichannel-mulighederne. Automatisering af arbejdsgange er dermed en integreret del af en god omnichannel-strategi.

 

Hvad er de vigtigste krav til best practice på omnichannel-området?

Omnichannel-implementering giver kunderne øget købsfleksibilitet og i sidste ende en bedre købsoplevelse.

Flere forskellige leveringsløsninger giver kunderne mulighed for at vælge deres foretrukne købskanal og optimere trafikken i den fysiske butik, idet mange forbrugere i dag forventer bekvemme og kontaktløse købsoplevelser, uanset om de handler online eller i butik. På den måde styrker omnichannel-strategierne kundernes engagement og øger toplinjevæksten ved hjælp af øget produktrækkevidde.

A graph chart displays data collected from VDC research agency for Brother regarding the state of the transport and logistics industry

En vellykket omnichannel-implementering kræver dog, at man har styr på udfordringerne med gennemsigtighed på lageret og softwareintegrering. Ifølge VDC’s undersøgelse i detailleddet angiver næsten 33 % af respondenterne lagergennemsigtighed og -prognoser som nøglekrav i forhold til omnichannel-implementering, mens 36,6 % fremhæver en problemfri integrering med forretningssystemer (ERP, WMS og e-handelsplatforme) som en stærk katalysator for en vellykket omnichannel-strategi.

Lagernøjagtighed og -tilgængelighed er afgørende for en rentabel omnichannel-strategi, da mange detailhandlere kæmper med præcise lagerniveauer for at imødekomme efterspørgslen. Desuden kræver en vellykket omnichannel-strategi en omgåelse af højere fragtomkostninger, da ”last mile”-leveringsomkostningerne tærer på rentabiliteten. Derfor kræver detailhandlere fleksible lagerstyringsværktøjer som supplement til termiske printere for at sikre lagernøjagtighed og levering til tiden.

 

Hvordan kan jeg forbedre min virksomheds best practice på omnichannel-området?

  • Samarbejde med den rette udbyder, lige fra netværkskonfigurering til løbende vedligehold, for at skabe de bedste, skræddersyede løsninger.
  • Optimering af omnichannel-arbejdsgangene ved hjælp af automatiserede og mobile løsninger.    
  • Etablering af smidighed og købsfleksibilitet via fælles handelsplatforme.
  • Udnyttelse af stregkodemærkning og RFID-teknologi til optimering af lagerstyring og gennemsigtighed i forsyningskæden for at maksimere ”last mile”-leveringseffektiviteten.

Derudover er optimering af lagerstyringen på tværs af detailbutikker og varehuse kombineret med robuste leveringsnetværk afgørende for en vellykket omnichannel-strategi. Stregkodelabels og RFID-labels er fortsat uundværlige i forhold til nøjagtig sporbarhed gennem hele forsyningskæden, og virksomhederne har behov for en fleksibel printløsning, der kan garantere sporbarheden fra produktion til salg.
 

Uanset om du tilbyder BOPIS, forsendelse fra butik eller drive-in-afhentning, er digital synergi mellem lagerstyringssystemer, POS-systemer og termiske printere og stregkodescannere afgørende for at kunne opnå lageroptimering og profitable omnichannel-muligheder. Kunderne søger i sidste ende en problemfri købsoplevelse, uanset om det er i butik eller online, og derfor skal virksomhederne have de bedste teknologiske løsninger i forhold til deres leveringsstrategier. Forældede print- og softwaresystemer er altså en hindring for en effektiv omnichannel-strategi, og virksomhederne bør overveje at opgradere deres løsning for at optimere omnichannel-arbejdsgangene.

Hvis du ønsker vejledning i at vælge en opmærkningsløsning, der kan hjælpe dig til at implementere din leveringsstrategi, står vi klar med rådgivning. Kontakt os allerede i dag.

 

Research foretaget af VDC.

Mere fra Innovation

Du vil måske også synes om

Tilbage til toppen