1. Hjem Brother
  2. Løsninger til virksomheder
  3. Ressource-center
  4. Blog
  5. Innovationsblog
  6. 2022
  7. Selvbetjeningskasser: Nøglen til en bedre kundeoplevelse i detailhandlen
Label påføres hyldeforkant

Selvbetjeningskasser: Nøglen til en bedre kundeoplevelse i detailhandlen

For at forbedre kundeoplevelsen – og øge effektiviteten – gør detailhandlen i stigende grad brug af ny teknologi. I dette indlæg kigger vi lidt nærmere på, hvordan selvbetjeningskasser (SCO) og scan&go-teknologien ændrer vores indkøbsadfærd.


Men hvad er det, der driver forandringen i detailhandlen? Det er ene og alene kundeoplevelse. Det værste, kunder i detailhandlen ved, er overfyldte butikker og lange ventetider1. Næsten en tredjedel af alle butikskunder siger, at de bliver irriterede over lange køer – og flere end en tredjedel af dem tilføjer, at de ikke vil vente i kø i mere end fem minutter2.

Implementeringen af selvbetjeningskasser

Detailhandlen er i fuld gang med at øge antallet af selvbetjeningskasser i butikkerne over hele Europa3. 36 % af detailhandlerne siger, at de har planer om at investere i SCO-hardware og -software4, og det forventes, at SCO-markedet i Europa kommer til at opleve en samlet årlig vækst på 13 % frem mod 20265.

Øget bevidsthed og positiv feedback fra forbrugerne er de nøglefaktorer, der driver implementeringen af de nye systemer. Desuden foretrækker forbrugerne i stigende grad kortbaseret betaling og andre kontantløse og kontaktløse metoder og SCO-løsningerne passer perfekt ind i denne bekvemmelighedstankegang5.

Men selvbetjeningskasserne sparer kun tid for kunderne, hvis de fungerer uden problemer. Produkterne skal altså være nemme at scanne, og det kræver letlæselige stregkoder, intuitive touchscreens og personale, der står klar til at hjælpe med eventuelle problemer.


Nemmere håndtering af de uindpakkede varer ved selvbetjeningskasserne

Kunder, der køber produkter i løs vægt, som frugt eller grønt, skal nemt selv kunne prismærke varerne, når de tager dem på hylden, og for at garantere en problemfri scanning ved selvbetjeningskasserne skal man hurtigt kunne sætte tydelige og synlige stregkodelabels på sine varer.

Samtidig har produkter, der er pakket i butikken, som brød, ost eller delikatessevarer, i mange tilfælde ikke en flad overflade, og det kan gøre de stregkoder, der printes i butikken, svære at læse. Men hvis stregkoderne samtidig ikke er tydeligt printet, øger det sandsynligheden for fejlmeddelelser ved kassen og behov for hjælp fra personalet, og det kan påvirke kundeoplevelsen negativt.

Desuden skal EU-reglerne for fødevaremærkning overholdes, så forbrugerne informeres grundigt om indhold og sammensætning af de madvarer, de køber. Det betyder, at visse importerede produkter skal forsynes med nye labels for at overholde de gældende regler. Tydelig mærkning er nøglen til at forstå, hvad der er i den mad, vi køber, og det er derfor vigtigt at disse varer mærkes på en sådan måde, at informationen – og stregkoden – altid er letlæselig.
Kvinde i bagerbutik

Sådan sikres det, at shop&go-løsningerne fungerer for kunderne

En anden metode til at forbedre kundeoplevelsen er de butikssystemer, hvor kunderne tager varerne ned fra hylderne og selv scanner dem med en håndholdt scanner.

Inspireret af Amazon Go’s ’grab&go’-koncept har detailhandlen i stigende grad adopteret konceptet med en effektiv betalingsmetode med selvbetjening via smartphone og kan derved tilbyde en tilsvarende kundeoplevelse til en brøkdel af prisen.

Disse shop&scan-systemer giver kunderne mulighed for at lægge varerne direkte ned i indkøbsnettet på vej gennem butikken, og varerne skal ikke op på båndet ved kassen og pakkes ned igen. Og hvis man vælger at betale direkte via en app på sin smartphone, slipper man også for at stå i kø for at betale ved kassen. Det er et koncept, der hurtigt vinder indpas, idet 57 % af detailhandlerne siger, at kunderne foretrækker sikkerheden ved at bruge en app på deres egen smartphone i stedet for butikkens scannere6.

Detailhandlerne oplever også en stigende tendens til, at kunderne indsamler oplysninger, der hjælper dem til at træffe informerede valg om de produkter, de køber. Ved at scanne varens stregkode i butikken får kunden nu disse oplysninger leveret direkte til deres smartphone6. Men for at sikre, at disse oplysninger er korrekte, er det vigtigt, at de stregkoder, butikken selv printer, er både holdbare og læsbare.

På grund af kundernes øgede krav om bekvemmelighed – og den nemme overførsel af data – tilbyder 60 % af detailhandlerne allerede selvbetjeningskasser eller er på vej med en sådan løsning6.

Kundeoplevelsen ved selvbetjeningskassen er ikke bedre end kvaliteten af butikkens labels

Der er ingen tvivl om, at selvbetjeningskasser bliver mere almindeligt i fremtidens detailhandel. Men hvis selvbetjeningskasser og shop&scan-systemer skal blive normen, skal kunderne kunne scanne deres varer og håndtere betalingen både hurtigt og pålideligt, før systemet virkelig bliver populært.

I sidste ende er selvbetjeningskasserne kun så gode, som kvaliteten af de stregkoder, der scannes.

Når man skal vælge labelprintere til varer i løs vægt eller til hylderne, anbefaler vi dem, der sikrer labels med tekst, der er let at læse, og som ikke tværer ud.

Brothers sortiment af effektive og robuste, mobile labelprintere er bygget til dagligt brug i en travl butik. De printer knivskarpe, letlæselige stregkoder, så kunderne får fuldt udbytte af butikkernes selvbetjeningskasser  eller shop&scan-systemer. Se vores udvalg af labelprintere her.

Brother har hjulpet en bred vifte af detailhandlere med at løse udfordringer af mange forskellige typer og størrelser. Se vores løsninger til detailhandlen her.



Kilder


1.    https://www.express.co.uk/life-style/life/1465226/shoppers-queue-only-five-minutes
2.    https://www.dssmith.com/packaging/about/media/news-press-releases/2021/7/the-birth-of-fusion-shopper
3.     https://www.ccv.eu/en/2021/consumers-take-the-lead-with-self-service/
4.    https://www.digimarc.com/blogs/AI-Self-Checkout-Big-for-European-Retailers
5.    https://www.kbvresearch.com/europe-self-checkout-systems-market/
6.    https://www.scandit.com/blog/european-retailers-recognize-its-time-to-scan-go/


Mere fra Innovation

Du vil måske også synes om

Tilbage til toppen