Find en Brother-forhandler Find din nærmeste Brother-forhandler, hvor du kan købe printere, labelprintere, scannere og tilbehør eller få råd og vejledning til den bedste løsning til netop dit behov. Find forhandler
Brother blækpatroner, tonere, tape og labels Hold dine enheder kørende uden problemer med originale blækpatroner, tonere, tape, labelruller, papir i den bedste kvalitet og reservedele, der hurtigt kan udskiftes Find forbrugsstoffer
Brothers innovative genbrugsprogram til blækpatroner: På forkant med bæredygtighed. 30 september 2024 11 december 2024 4 minutters læsning Slået op af Brother Global Technology Solutions and Services Provider for Homes and Businesses Brother 30 september 2024 11 december 2024 4 minutters læsning Brothers innovative genbrugsprogram til blækpatroner – en banebrydende udvidelse af vores initiativer inden for bæredygtighed. Baseret på en vellykket indsats med genfremstilling af tonere udvider Brother nu sit genbrugsprogram til også at omfatte blækpatroner. Det understreger virksomhedens engagement i at reducere mængden af affald og bevare jordens ressourcer. Dette engagement er beskrevet i Brother-koncernens miljøvision 2050, der viser vejen for Brother International Europe (BIE) i bestræbelserne på at reducere CO₂-udledningen, samtidig med at der stadig leveres produkter af høj kvalitet til kunderne: ”Brother-koncernen stræber efter at opnå CO₂-neutralitet*1 i alle forretningsenheder og aktivt at reducere CO₂-udledningen for hele værdikæden inden 2050 for at medvirke til et kulfrit samfund.” https://global.brother/en/sustainability/eco/vision Vores markedsledende genbrugsprogram til blækpatroner Deltag i missionen: Returnér og genbrug Brother-blækpatroner Genfremstillingsraten for blækpatroner ligger meget lavt i hele Europa. Det er med til at understrege det akutte behov for øget genbrug/genanvendelse. Og det gør blot vores nye tiltag endnu vigtigere. Hos Brother mener vi, at bæredygtighed er et fælles ansvar. Ved at returnere dine tomme blækpatroner bidrager du til opnåelsen af en CO₂-neutral fremtid. På vores europæiske genfremstillingsanlæg står vores eksperter klar og sikrer, at 100 % af de returnerede blækpatroner bliver genfremstillet eller genanvendt. Hver enkelt blækpatron sorteres, rengøres, inspiceres og testes grundigt for at sikre at kvaliteten er i orden, hver gang. Vores blækpatroner genfremstilles i en kvalitet, der er så god som ny, og de kan genbruges flere gange med fuld sporbarhed af delene, så man kan se, hvor mange gange en blækpatron er blevet genfremstillet. Vores genbrugsprogram er med til at reducere spild og spare værdifulde ressourcer. Det understøtter vores urokkelige engagement i miljømæssig ansvarlighed. Din indsats er afgørende for at sikre fortsat adgang til print i høj kvalitet, samtidig med at vi reducerer vores miljøpåvirkning. Brothers bæredygtighedshistorik I over 20 år har Brother været på forkant med bæredygtighed og genfremstillet flere end 40 millioner tonere. Vores nye program til genfremstilling af blækpatroner er en naturlig fortsættelse af disse bestræbelser. Selv beskadigede blækpatroner går ikke til spilde. Alle brugbare dele genbruges, og resten genanvendes fuldt ud, så der er nul affald. Denne tilgang til cirkulær økonomi er en del af Brothers overordnede bæredygtighedsmål, der eksempelvis omfatter certificering af ”nul affald til lossepladsen” og kulstofneutrale genbrugsanlæg i Storbritannien og Slovakiet. Genbrug af blækpatroner: Vi forpligter os til kvalitet Genfremstillingsprocessen for blækpatroner foregår på vores topmoderne genbrugsanlæg i Storbritannien. På trods af den kompleksitet, der er forbundet med genfremstilling, prioriterer vi bæredygtighed og miljøhensyn og er tro mod Brothers engagement i at gøre det rigtige for miljøet. Dette engagement er i tråd med vores forretningsmål og støtter etableringen af højt kvalificerede job, hvilket igen fremmer en mere bæredygtig økonomi. Kvaliteten af vores genfremstillede produkter er så god som ny, og de kan genfremstilles op til to gange. Det bidrager yderligere til miljømæssig bæredygtighed. Kvalitetskontrol - vores blækpatroner bliver renset, inspiceret og testet for at sikre gode resultater og høj kvalitet, hver gang. Den bredere indsats: Brothers miljømæssige milepæle Brother har længe arbejdet med bæredygtighed. Siden 2013 har vi været certificeret til ”nul affald til lossepladsen” på vores genbrugsanlæg i Storbritannien, og vi har været CO₂-neutrale siden 2021. I henhold til vores bæredygtighedsmål for 2030 har vi forpligtet os til at reducere andelen af nye materialer i vores produkter*2 til 65 % eller derunder*3. Med denne indsats støtter vi en bæredygtig, cirkulær økonomi, og det afspejler Brothers tro på synergien mellem miljømæssig ansvarlighed og økonomisk vækst. Deltag selv: Genbrug gratis med Brother Vi har gjort det nemt for dig at gøre noget for miljøet. Hver ny Brother-blækpatron leveres med en praktisk, frankeret returkuvert. Yderligere kuverter eller kasser kan bestilles på vores hjemmeside, og vores smarte, gratis returservice dækker 30 europæiske lande. Vi opfordrer desuden vores salgspartnere til at gøre det nemmere at returnere blækpatroner for yderligere at reducere vores miljøpåvirkning. Ved at deltage i Brothers genbrugsprogram for blækpatroner kan du gøre en stor forskel, og sammen kan vi skabe positive forandringer.. Besøg vores genbrugsside for at læse mere og bestille returemballage.. *1 Opnåelse af en generel neutral CO2-udledning i hele Brother-koncernen *2 Inkl. emballage *3 Gælder for " Printing and Solutions Business", "Personal and Home Business", and "Machinery Business".