Vaateliikkeen naistyöntekijä tulostaa Brotherin tulostimella

Fremtidens detailhandel: Hvor er butikkernes udstillingsvindue efter COVID-19?

Under COVID-19-pandemien satte EU-landenes BNP bundrekord siden anden verdenskrig – og detailhandlen var en af de brancher, det gik hårdest ud over.

På grund af en kraftig stigning i onlinehandlen, og fordi stadig flere arbejdede hjemmefra og skiftede til at handle mere lokalt, gik det værst ud over de traditionelle butikker ”på gågaderne”.

Restriktionerne er væk, og samfundet er genåbnet, så vi tager et kig på, hvordan landskabet har forandret sig – og kommer med fire gode råd til, hvad detailhandlen kan gøre for at omstille sig til fremtiden.

Hvem har førertrøjen på i detailhandlens comeback?

Da pandemien bølgede ind over Europa, oplevede de fysiske butikker et voldsomt fald, idet 40 % af forbrugerne i Frankrig, Danmark, Tyskland, Finland, Norge, Sverige og England gik mindre i butikker1.

I takt med at restriktionerne er blevet fjernet, har store, udendørs shoppingområder med god mulighed for at holde fysisk afstand været populære hos kunderne.1 Store megacentre har vist sig at kunne stå distancen i både Spanien og Tyskland, hvor antallet af besøgende næsten er tilbage til samme niveau som før pandemien.1

Til gengæld halter shoppinggaderne noget bagefter. Nylige undersøgelser viser, at shoppinggader som Oxford Street i London, Champs-Élysées i Paris, Gran Vía i Madrid, Rue Neuve i Bruxelles, Via del Corso i Rom og Kurfürstendamm i Berlin alle har oplevet et stort fald i kundemassen fra marts 2020 til marts 2021.2

Er den voldsomme stigning i onlinehandlen kommet for at blive?

Væksten i e-handel eksploderede i hele Europa, da pandemiens første bølge hærgede3. Interessant nok var det forbrugerne fra de lande, der var hårdest ramt af coronavirussen, der handlede mere online i 2020, som eksempelvis Spanien, Belgien og Italien, mens de nordiske lande, hvor der blev indført færre restriktioner, oplevede mindre stigninger i onlinehandlen.4

Selv om handlen i de fysiske butikker er på vej op igen, tåler hastigheden ingen sammenligning med væksten i e-handel. Væksten i e-handel er 7,6 gange højere end handlen i de fysiske butikker i Frankrig, 11,2 gange højere i Spanien, 12,2 gange højere i Holland og 16,2 gange højere i Italien.3

Spørgsmålet er altså ikke, OM folk fortsætter med at handle online, men hvor ofte de handler, hvor mange penge, de bruger, og hvordan kundernes nye shoppingvaner påvirker deres handel i de fysiske butikker.
.

A Brother handheld labelling and receipt printer is worn on-body of a store assistant of a retail clothing shop. It is printing out a customer receipt.

Hvordan kan detailhandlen forberede sig på fremtiden?

Detailhandlens landskab er forandret, og det står klart, at branchen må tænke anderledes for at engagere kunderne mere. Her er fire gode råd til, hvorpå detailhandlerne kan forberede sig på fremtidens detailhandel.

 

•    Kombinér onlinehandel og fysisk butik

Forvandl butikkerne til mini-distributionscentre, hvor kunderne bestiller online og enten afhenter i butikken eller bestiller til strakslevering. 34 % af detailhandlerne rapporterede en stigning i omsætningen efter at have lanceret en click&collect-funktion.5 Alternativt kan butikkerne levere varer direkte fra lager og distribuere dem ved hjælp af budservice..

•    Indfør kontantløs betaling

Under de strenge coronarestriktioner vænnede forbrugerne sig i højere grad til berøringsfri betaling, fordi det anses for at være sikrere og mere hygiejnisk. Kloge detailhandlere undersøger alle metoder, der giver kunderne mulighed for selv at vælge betalingsmåde – uanset om det er betaling med kort, med mobiltelefon eller endda med smartwatch.

•    Sats på høj etik

Detailhandlere, der har udvist samfundssind under pandemien, tiltrækker flere kunder, når dagligdagen vender tilbage. 62 % af forbrugerne siger, at høj etik i detailhandlen, som eksempelvis rimelige lønninger, bidrag til samfundet og miljømæssige tiltag, betyder mere for dem på grund af pandemien. Denne tendens er stærkest blandt kunder i alderen 18-34, hvor hele 64 % siger, at de er villige til at ændre adfærd for at handle i butikker, der udviser en høj grad af social samvittighed.6

•    Brug de sociale medier

De fleste sociale platforme har taget muligheden for e-handel til sig. Facebook, Instagram og Snapchat har allerede lanceret funktioner med e-handel, og TikTok tester i øjeblikket e-handelsfunktioner i Europa7. Men det er vigtigt, at man gebærder sig korrekt. Succes med handel på de sociale medier handler om at fange forbrugerne med indhold, der vækker genklang hos dem. Det betyder, at også salgsfremmende indhold skal være målrettet forbrugernes interesser og matche æstetikken på den pågældende platform.

Når alt kommer til alt, er det svært at spå om fremtidens detailhandel, fordi pandemien har accelereret væksten i online handel i en sådan grad, at alle kendte regler er sat ud af spillet.

Vi ved dog, at butikkernes nye udstillingsvindue er præcis dér, hvor kunderne har deres opmærksomhed på ethvert givent tidspunkt. Og evnen til at fange kundernes opmærksomhed og gribe de flygtige muligheder er nøglen til succes i detailhandlens nye landskab.

Læs mere om, hvordan Brother hjælper detailhandlen med at øge effektiviteten, holde på kunderne og sikre fortjenesten her, hvor vi præsenterer vores store udbud af løsninger til detailhandlen.

Kilder

1. http://pdf.euro.savills.co.uk/portugal/spotlight-european-retail-sep-20.pdf

2. mytraffic.io/en/european-high-streets-120-ranking-en

3.. nielseniq.com: "Europe’s next step in e-commerce growth" - June 2021

4.. www.statista.com: "E-commerce increase due to coronavirus in Europe by country 2020" - April 2021

5. etaileurope.wbresearch.com/blog/state-click-collect-2020-strategy

6. retailtimes.co.uk/socially-conscious-convenience-driven-retailers-set-to-win-post-pandemic-new-research-reveals/

7.retail-insight-network.com/features/is-social-media-ecommerce-on-the-rise-industry-experts-respond/

Mere fra Innovation

Du vil måske også synes om

Tilbage til toppen