1. Hjem Brother
  2. Løsninger til virksomheder
  3. Ressource-center
  4. Blog
  5. Sikkerhed
  6. 2020
  7. Brothers “at your side”-guide til: Printsikkerhed
Nainen työskentelee tietokoneella toimistossa

Brothers “at your side”-guide til: Printsikkerhed

Det er let for medarbejdere, der ikke er teknisk mindede, at glemme, at printere skal være lige så sikre som de andre enheder i dit netværk. Hvis du ikke er opmærksom på det, risikerer du at åbne en bagdør til din organisation, som hackere let kan slippe igennem.

Ifølge Quocircas Global Print Security Landscape-rapport er 11 % af alle sikkerhedshændelser relateret til udskrivning – og 59 % af virksomhederne har oplevet mindst ét printrelateret datatab inden for de sidste 12 måneder.1.

De fleste tager ganske enkelt deres enheder – og deres funktion – for givet. Det er formentlig derfor, at den mest sandsynlige årsag til brister i printsikkerheden er utilsigtede handlinger fra interne brugere.1.

Men udover de teknologiske beslutningstagere er det næppe mange i din organisation, der er flydende i sproget om printsikkerhed. Forskning viser, at terminologien ofte er synderen, idet knapt halvdelen af små og mellemstore virksomheder mener, at der anvendes for megen jargon i forbindelse med printersikkerhed – og i Frankrig og Italien er det mere end halvdelen.2

Med det in mente: Her kommer vores top 10 over ordforklaringer inden for printsikkerhed, som du kan dele med dine kolleger.

  1. Firmware
    - Hvad er det?
    Firmware er det program, der installeres på din printer, når den produceres.
    - Hvad gør firmwaren?
    Det er den indbyggede software, der styrer din printers funktioner.
    - Hvorfor er det nødvendigt?
    Firmwaren er ”hjernen” i din printer, og det anbefales at foretage regelmæssige opdateringer for at fikse eventuelle fejl, tilføje nye features og opretholde sikkerhedsbeskyttelsen.

  2. Kryptering
    - Hvad er det?
    Kryptering er en sikkerhedsmetode, hvor data kodes, så de kun kan læses af modtagere med den rette sikkerhedskode (også kendt som dekrypteringsnøgle.
    - Hvad gør kryptering?
    Kryptering holder dine data private og beskytter dem under overførsel ved at gøre det særdeles vanskeligt at læse dem for folk, der ikke har de rette adgangstilladelser.
    - Hvorfor er det nødvendigt?
    Når du sender, modtager, opbevarer eller printer følsomme data, øger kryptering sikkerheden i din kommunikation.

  3. TLS
    - Hvad er det?
    Transport Layer Security er en sikkerhedsprotokol, der anvender algoritmer til at kryptere printdata under overførslen – ideelt som et forsvar mod printerhacking og andre trusler mod dokumentsikkerheden
    - Hvad gør TLS?
    Det værner om privatlivets fred og sikkerheden for data, der deles på internettet.
    - Hvorfor er det nødvendigt?
    Hvis du har fjernbrugere eller udskriver via skyen, beskytter TLS dine printdata mod at blive hacket, manipuleret eller aflyttet under overførslen.

  4. Protokoller
    -  Hvad er det?
    Et sæt regler eller procedurer, der styrer udvekslingen af data mellem enheder såsom computere og printere.
    - Hvad gør protokoller?
    De bestemmer, hvilken slags data der må overføres, hvilke kommandoer der anvendes til at sende og modtage disse data, og måden hvorpå disse dataoverførsler bekræftes.
    - Hvorfor er de nødvendige?
    Enheder fremstillet af forskellige producenter – eller forskellige typer af enheder (computere, printere, servere osv. – skal understøtte de samme protokoller for at kommunikere med hinanden. Ved at deaktivere porte og protokoller, der ikke er i brug, begrænser du antallet af måder, hvorpå dine enheder kan blive angrebet.

  5. SFTP
    -  Hvad er det?
    Secure File Transfer Protocol (SFTP) er en protokol til sikker overførsel af store filer mellem dine enheder, normalt over nettet.
    - Hvad gør SFTP?
    Protokollen skaber en sikker, krypteret forbindelse til afsendelse af scannede dokumenter fra scannere og alt-i-én-enheder til deres destinationer.
    - Hvorfor er det nødvendigt?
    Til forskel fra almindelige FTP’er giver den ekstra sikkerhed med SFTP det højeste niveau af beskyttelse mod risikoen for, at data opsnappes under overførslen.

  6. LDAP
    - Hvad er det?
    Lightweight Directory Access Protocol er det sæt af regler, der styrer delingen af informationer om brugere, grupper og applikationer.
    - Hvad gør LDAP?
    Den bruges primært til at linke brugerinformation og adresser fra et system til et andet. Ved at forbinde enheden til et centralt håndteret register, bruges det til at scanne, faxe eller til autentificering.
    - Hvorfor er det nødvendigt?
    Det eliminerer nødvendigheden af at kopiere information. Ved at bruge LDAP til at tilslutte til en administratorstyret brugerdatabase, tilføjer den et ekstra lag af validering og tilføjer dermed begrænsninger, der forhindrer uautoriseretde brugere i at bruge enheden.

  7. Pen-test
    - Hvad er det?
    En 'penetrationstest' er et simuleret angreb på dit computernetværk med henblik på at vurdere sikkerheden i de enheder og applikationer, du bruger.
    - Hvad gør en pen-test?
    Testen identificerer eventuelle svage punkter i dit netværk og dine datasystemer, som kunne blive udnyttet af cyberkriminelle.
    - Hvorfor er det nødvendigt?
    Information indsamlet via en pen-test anvendes til at udbedre sårbare steder og forbedre sikkerheden i dine systemer for at beskytte dem mod potentielle angreb.

  8. Pull-print
    - Hvad er det?
    At hente printjobs fra en sikker lokation for at printe dem. For eksempel en sikker server eller fra enhedens indbyggede hukommelse.
    - Hvad gør pull-print?
    I stedet for straks at udskrive dokumenterne, sikrer det, at de dokumenter, du sender til udskrivning, ikke bliver frigivet, før du er klar til at hente dem.
    - Hvorfor har jeg brug for det?
    20 % af alle printjobs bliver ikke afhentet 3. Det betyder ikke kun, at man spilder papir, strøm og forbrugsstoffer, men det giver også mulighed for at fortrolige dokumenter kan falde i hænderne på uvedkommende. Pull-print sikrer, at du står ved printeren, når du frigiver dokumenterne, og dermed mindskes denne risiko.

  9. IP-blokering
    - Hvad er det?
    IP-blokering er en sikkerhedsmetode, der anvendes af virksomheder, hvor enheder kan sættes op til kun at acceptere forbindelse fra specifikke IP-adresser, der linker til maskiner, de kan stole på. Dette forhindrer adgang til enheden via netværket.
    - Hvad gør IP-blokering?
    IP-blokering forhindrer uautoriserede brugere i at tilgå dine printere direkte og omgå sikkerheden på din printserver. Kun autoriserede brugere har adgang.
    - Hvorfor skal jeg have det?
    Ikke alene forhindrer det potentielt fjendtlige eller uautoriserede IP-adresser i at forbinde sig til mail-, print- eller internetservere – det er også nyttigt, hvis du ønsker at begrænse overdreven eller uautoriseret udskrivning.  

  10. Secure Function Lock
    - Hvad er det?
    Det er en kontrolpanelfunktion, der begrænser brugeradgangen til dine printeres indstillinger og visse funktioner.
    - Hvad gør secure function lock?
    Det gør det muligt for dig at opsætte adgangskoder for udvalgte brugere, styre adgangen til printerfunktioner og endda styre omkostningerne ved at indstille månedlige grænser for udskrivning.
    - Hvorfor skal jeg have det?
    Det øger sikkerheden ved at styre, hvem der har adgang til bestemte funktioner på dine enheder.

Hos Brother er printsikkerhed altid øverst i vores bevidsthed. Med den stigende lovgivning inden for privatliv og datasikkerhed ved vi, at organisationer har brug for så mange måder at beskytte deres data på som muligt. Derfor tilbyder Brother PrintSmart Secure Pro – en dokumentsikkerheds-feature, der mindsker printrisici og hjælper med at overholde databestemmelserne.

Det giver brugerne mulighed for at indsamle dokumenter fra enhver printer, der er tilsluttet PrintSmart Secure Pro-serveren - men de vil skulle bruge en pinkode eller NFC-kortautentificering for at frigive dokumentet. Dermed bliver følsomme eller fortrolige informationer kun set af de tilsigtede modtagere, og de forbliver private.

I sidste ende er data- og dokumentsikkerhed alles ansvar, og vi håber, at vi ved at dele denne guide kan udbygge en forståelse, der vil forbedre printsikkerheden i hele din organisation.

Denne ”at your side’-guide er blot en kvikguide til at forstå printsikkerhed. Vil du vide mere, så tag et kig på vores andre blogartikler om sikkerhed, f.eks."3 metoder til at øge din printers driftssikkerhed" og "Sikkerhed – et nyt miks af udfordringer".

 

1. Quocirca: “Global Print Security Landscape” -  2019

2. Savanta: 'Future Proofing Your Business’ Market Research, juni 2020

3. Scribd: 'Quocirca Printer Pulse”, juni 2010

 

Mere fra Sikkerhed

Du vil måske også synes om

Tilbage til toppen