Mies futuristisessa toimistossa

Opdatering af firmwaren – en enkel sikkerhedsløsning, der kan gøre hele forskellen


Sikkerhed er en klar prioritering for IT-professionelle. Men den rolle, som printere spiller i et netværk, overses ofte, selvom de er en væsentlig del af næsten alle virksomheders infrastruktur.


Kriminelle går i stigende grad efter printere og andre opkoblede enheder, lige fra scannere til salgsautomater, på grund af deres kompleksitet og funktionalitet.


En undersøgelse fra Quocirca1 viser, at en ud af ti sikkerhedshændelser, der påvirker en virksomhed, involverer en printer, hvoraf 59 procent medfører, at data går tabt. Men ifølge vores undersøgelse er det kun hver fjerde IT-professionelle, der overvejer at investere i printsikkerhed, 75 procent har aldrig investeret i dokumentkryptering og 56 procent anvender ikke brugerautentificering.

Denne mangel på handling kan til dels skyldes, at truslen opfattes som noget, der kun gælder store virksomheder, men det er ikke længere tilfældet. Hackere skifter fokus til forsyningskæden og mindre firmaer, der kan være lettere mål – en risiko, der er blevet forstærket, efterhånden som flere arbejder hjemme og anvender printere, der måske ikke er underlagt de samme strenge sikkerhedsprotokoller som dem på kontoret.

Opdatering for sikkerhedens skyld


Én nem løsning, der kunne betyde, at du ikke bliver offer for et angreb, er at sikre, at du anvender den nyeste version af operativsoftwaren til alle dine systemer.

Hackere leder hele tiden efter fejl og sårbarheder, de kan udnytte i software, og når disse rapporteres eller opdages via regelmæssige best-practice-kontroller, laver udviklerne en løsning, der derefter sendes ud som en firmware-opdatering.

Der er tale om en konstant kamp – lige så hurtigt som udviklerne finder løsninger på sårbarheder i enheder, finder hackerne nye måder at trænge ind på – og producenterne arbejder hårdt på at holde sig et skridt foran, så de kan beskytte deres kunder mod kriminelle, der forsøger at trænge ind i deres systemer.

Derfor udsendes opdateringer regelmæssigt, og det er afgørende ikke at udsætte sine netværk for risiko ved at ignorere opdateringerne, hvad enten de er til en server, computer eller en printer.

Glem ikke printerne


Hvis dine printere kan forbindes til internettet, kan de skabe en åbning ind til din organisation, som hackere kan bruge til at få adgang til dine følsomme oplysninger. Selv med de rette firewalls er der stadig en risiko.

Så du bør ikke lade printerne og scannerne være en revne i panseret – sørg for altid at installere opdateringer, når de kommer, og undgå at gøre dine systemer til et let mål for hackere.

Sørg for at have de nyeste firmware-opdateringer ved at anvende Brothers firmwareopdateringsværktøj eller læs mere om, hvordan du kan opdatere din printer eller scanners scanners firmware her. 

 

1 Quocirca: https://quocirca.com/wp-content/uploads/2019/02/Quocirca-Print-Security-Feb-2019-Final-Web.pdf 


Mere fra Sikkerhed

Du vil måske også synes om

Tilbage til toppen