Brothers hovedkvarter i Japan har ISO 14064-certificeringen, der specificerer principperne og kravene for kvantificering og rapportering af udledningen af drivhusgasser. Detaljerne om vores udledninger findes på det globale Brother-website.
ISO er en forkortelse for "International Organisation for Standardisation". ISO er verdens største udvikler af internationale standarder og har til formål at gøre industrien mere effektiv.
Hos Brother mener vi, at det er vigtigt at have ISO 14001-certificeringen for miljøstyringssystemer for at vise vores engagement i forhold til at reducere vores miljøpåvirkning.
Standarden blev opdateret i år 2015 for at sikre en god miljøpraksis i hele virksomheden. Alle Brothers kontorer arbejder ud fra ISO 14001:2015-standarden og har gjort det siden september 2018.
Som en miljøbevidst virksomhed overholder vi tre vigtige dele af den europæiske lovgivning i forbindelse med affald:
WEEE står for Waste Electrical and Electronic Equipment. WEEE-direktivet 2002/96/EF er europæisk lovgivning, der trådte i kraft i februar 2003. Målet er at få folk til at bortskaffe elektrisk og elektronisk udstyr på korrekt vis til genbrug og ikke sammen med det almindelige husholdningsaffald.
I henhold til direktivet blev der fastsat mål for indsamling, genanvendelse og genbrug af alle typer elektriske artikler. Det ultimative mål er at reducere mængden af elektronik, der sendes til affaldsdeponering, og at få producenter til at integrere miljøvenligt design i deres produkter.
Hvad betyder WEEE-direktivet for Brother?
Det betyder, at vi designer vores produkter, så materialerne nemmere kan separeres til genanvendelse og genbrug ved slutningen af deres levetid. I henhold til WEEE-direktivet har vi et ansvar for at tage imod og genbruge produkter, der er nået slutningen af deres levetid, i alle de europæiske lande, som vi driver forretning i. Direktivet fastlægger, at vi skal etablere systemer for indsamling af udtjent elektrisk og elektronisk udstyr.
Hvordan er processen?
Hvert enkelt af vores salgskontorer i Europa er forpligtet til at efterleve WEEE-direktivet i deres land. Hvert enkelt af vores salgskontorer er medlem af en kollektiv ordning for genanvendelse i det pågældende land. Kollektive ordninger for genanvendelse genbruger og genanvender WEEE på vegne af virksomheder for at opfylde de krav og mål, der er fastlagt i direktivet.
Batteridirektivet 2006/66/EF er europæisk lovgivning, der trådte i kraft i oktober 2008. Det følger i fodsporene på WEEE-direktivet (Waste Electrical and Electronic Equipment).
Formålet med batteridirektivet er at reducere de trusler mod miljøet, som batterier udgør, især de batterier, der indeholder skadelige materialer som f.eks. bly, cadmium og kviksølv. Målet med lovgivningen er at øge genbrugsraten for batterier. Forbedrede metoder til indsamling og genbrug af brugte batterier vil stoppe påvirkningen af miljøet og udtømningen af naturressourcerne.
Hvad betyder batteridirektivet for Brother?
Det betyder, at vi har et ansvar for at etablere et system for indsamling, behandling og genbrug af batterier fra vores produkter.
Hvordan er processen?
Hvert enkelt af vores salgskontorer i Europa er forpligtet til at efterleve batteridirektivet i deres land. Hvert enkelt af vores salgskontorer er medlem af en organisation eller -ordning i det pågældende land, som bidrager til at opnå efterlevelse af direktivet. Kollektive ordninger for genanvendelse genbruger og genanvender batterier på vegne af virksomheder for at opfylde kravene i direktivet.
Direktivet om emballage og emballageaffald 94/62/EF er europæisk lovgivning indført i 1994 for at regulere emballage og for at fremme genbrug i Europa.
Direktivet fokuserer på fire områder af affaldshåndtering:
Hvad betyder direktivet om emballage og emballageaffald for Brother?
Vi sørger for, at vores emballage er designet til at være så miljøeffektiv som muligt for at minimere vores påvirkning af miljøet.
Hvordan er processen?
Kollektive ordninger for genanvendelse genbruger og genanvender emballageaffald på vegne af virksomheder for at opfylde kravene i direktivet.
Vi er stolte af at have modtaget en række miljøcertificeringer. Læs mere her.
Få vores informationsark via vores hjemmeside.