1. Hjem
  2. Blog
  3. Miljø
  4. 2019
  5. Cirkulær økonomi – princippet som peger på en grønnere fremtid
Luonto ja ihminen paiskaavat kättä

Cirkulær økonomi – princippet som peger på en grønnere fremtid

  • 3 minutters læsning

Moder Jord er utrolig dyrebar

Vores ressourcer er begrænsede og udpinte, og dårlig infrastruktur betyder, at genstande af plastik, som kan holde i århundreder, ofte kun bruges en enkelt gang.

Der er noget, der ikke fungerer. Genbrugstanken er al ære værd, men rammerne er ikke tilstrækkeligt avancerede til at skabe en økonomi uden spild.

Brothers løsning er drevet af vores banebrydende europæiske division for genbrugsteknologi med faciliteter i Storbritannien og Slovakiet og arbejder sig hen imod gennemførelse af en cirkulær økonomi – et avanceret koncept med genvinding som en sidste mulighed

 

Principper i cirkulær økonomi

I den seneste tid har medierne beskæftiget sig meget med engangsplastik – og med god grund.

Europæere forbruger 58 millioner ton plastik hvert år, og heraf forbrændes 39 % og 31 %, svarende til 25,8 millioner ton, havner på lossepladser. I øjeblikket genvindes kun 30 %1.

På brandniveau tackler Brother problemet ved at arbejde hen imod den cirkulære økonomis principper med at reducere, genbruge, renovere, reparere og genvinde.

Ved at prioritere områderne genbrug, renovering og reparation kan vores toner-forbrugsstoffer genproduceres mange gange.

Hvis plastikdele ikke kan genproduceres, pulveriserer vi dem til et genbrugeligt format til genvinding, hvilket betyder, at udtjente varer anvendes som en råvarekilde til nye produkter.

 

Ordninger for returnering til producenten

Faktorer som omkostninger og logistik gør genvinding og genfremstilling utrolig vanskelige.

Men for at få en effektiv proces skal man også tage den enorme mængde af plastsammensætninger, forskellige kvaliteter og brandspecifikt design med i overvejelserne.

Alle disse hensyn betyder, at producenterne selv er de bedste til at genbruge eller genvinde deres egne plastikdele eller produkter. Det er myndighederne også klar over, og de ser i stigende grad returordninger mhp. genvinding som løsningen.

Printbranchen har stor erfaring på det område. I mange år har kunder returneret blæk- og tonerpatroner til producenterne.

Den enestående position har været en fantastisk mulighed, som har gjort det muligt for Brother at innovere og forbedre procedurerne ved at gennemføre efter-brugs-analyser.

 

Meget grønnere – meget bedre

I årenes løb har Brothers centre for genvindingsteknologi i Storbritannien og Slovakiet skabt store fremskridt inden for genbrug og genvinding af plast.

I øjeblikket består 60 % af produktionen fra vores to europæiske fabrikker af genvundet og genbrugt materiale.

Analytisk viden fra vores teams understøtter yderligere Brothers egne toneres miljøprofil og har hjulpet os med at reducere råvareforbruget, samtidig med at vi har forbedret designet af vores blæk- og tonerprodukter, hvad angår ydeevne, output og levetid.

Kombinationen af kvalitet og bæredygtighed lukker nu den cirkulære økonomis kredsløb med vores designoptimeringer, som hjælper os med at øge vores samlede genvindingsproduktion. Med nogle nyere modeller, som kan genvindes to eller tre gange, har vi som minimum øget genfremstillingen med 10 %.

Kunder, som ønsker en grønnere printløsning, bør være opmærksomme på, at imiterede forbrugsstoffer fra tredjeparter ofte ikke kan genbruges og genvindes på grund af deres uigennemskuelige materialesammensætning. Så hvis man vil gå efter kvalitet, samtidig med at man passer på miljøet, er originale forbrugsstoffer det eneste rigtige.

Læs mere om Brothers miljø- og genanvendelsespolitik.

Se hele Brothers sortiment af forbrugsstoffer.

1 http://ec.europa.eu/environment/circular-economy/pdf/plastics-strategy.pdf

Mere fra Miljø

Du vil måske også synes om

Tilbage til toppen