1. Hjem Brother
  2. Løsninger til virksomheder
  3. Ressource-center
  4. Blog
  5. Miljø
  6. 2019
  7. Vores miljøengagement – vi redder træer og samfund samt udvikler muligheder
Cool Earth ja Brother tukevat paikallisia yhteisöjä

Vores miljøengagement – vi redder træer og samfund samt udvikler muligheder

Efter mere end et årtis partnerskab med Cool Earth, en velgørenhedsorganisation, som beskytter truede regnskove, har vores støtte været med til at forhindre afskovning af flere risikoområder.

At bevare næsten 5 millioner træer i Peru og Papua Ny Guinea er i sig selv en utrolig bedrift, men der er mange flere resultater af vores partnerskab med organisationen.

I forbindelse med den internationale velgørenhedsdag ser vi på fem resultater af vores partnerskab med Cool Earth.

Bedre sundhedsfaciliteter

I starten af vores partnerskab, tilbage i 2009, boede Asháninka-folket i Peru flere timer fra det nærmeste hospital. Det betød, at adgangen til lægehjælp var en af de største trusler mod deres samfund.

Siden da har åbningen af fire nye lokale klinikker påvirket beboernes helbred positivt, da de ligger mindre end en time væk fra 72% af befolkningen. Andre fordele ved dette er, at klinikkerne udleverer myggenet, samt at der er adgang til modgift og basal medicin. Investering i brønde og vandfiltreringsmetoder har også givet familierne i området rent og sikkert vand.

Udvikling af indtjeningsmuligheder

Vi arbejder på at opnå en langvarig påvirkning af de kommende generationer i regnskoven. Derfor hjælper vores partnerskab lokalbefolkningen med at udvikle alternative indtjeningsmuligheder.

Investering samt ansættelse af specialkonsulenter og teknikere har givet større kakao- og kaffeudbytte. Dette har øget indkomsten for mange landsbybeboere med op til 40%.
I Papua Ny Guinea har Brother doneret tre nye symaskiner til sygruppen JODAN i landsbyen Gadaisu. Det har givet gruppen stor fremgang. Kvindekooperativet producerer nu kjoler, nederdele og den traditionelle Meri-bluse, som mange kvinder i Papua Ny Guinea bruger.

Og succesen ser ud til at fortsætte. Gruppen har ambitiøse planer om at registrere JODAN som et firma, åbne en bankkonto og blive et selvforsynende landsby-foretagende.

Lavere risiko for oversvømmelse


Oversvømmelser er et stort problem i Peru og kan fuldstændigt ødelægge samfund.

Som en prioritet for partnerskabet har over 2.960 mennesker, med støtte fra Brother International Europe, fået nødværktøjer, og ofre for oversvømmelser har fået økonomisk hjælp. Blandt andet er landsbyen Parijaro, som ligger i et højrisikoområde, blevet flyttet for at begrænse en fremtidig katastrofe.

Uddannelse af kommende generationer


Adgang til uddannelse giver flere muligheder for at få en bæredygtig indtægt. Derfor er uddannelse en integreret del af vores partnerskab med Cool Earth, og der er særligt fokus på at sende elever videre til skoler svarende til gymnasie-niveau.

I Papua Ny Guinea har støtten givet 17 børn legater til denne type skoler eller erhvervskurser i Alotau. Der er også stillet midler til rådighed for børn i landsbyen Gadaisu, så de kan få undervisning på et højere niveau.

Regnskoven - fra overlevelse til fremgang


Vores støtte har ikke alene hjulpet regnskoven med at overleve, den har faktisk fået den til at blomstre op. Dyrelivet overvåges af Forest Watch-teams, og den kommende generation undervises i placering af kamerafælder.

Der afholdes workshops i biodiversitet med lokalsamfundet for at beskytte regnskovens fremtid. Her udveksles idéer for at øge forståelsen af den vigtige sammenhæng mellem skovens dyr, planter, mennesker og planeten.

Det er fantastisk at tænke på, i hvor høj grad vores partnerskab har beriget livet i samfundene i de seneste årtier. Vi glæder os til at se flere resultater i disse områder takket være støtten fra Brothers kunder.

 

Om Brother og Cool Earth

I mere end ti år har Brother haft et partnerskab med Cool Earth, en regnskovsbevarende velgørenhedsorganisation. Med støtte fra Brothers retur- og genbrugssystem har organisationen hjulpet med at bevare næsten 4.000 ha regnskov, beskytte næsten 5 millioner træer og forhindre udledning af 2,6 millioner ton CO2.

Mere fra Miljø

Du vil måske også synes om

Tilbage til toppen