Tilføjet til kurv
  1. Hjem Brother
  2. Blog
  3. Miljø
  4. 2021
  5. Fem metoder til at gøre virksomhedens printprocesser mere bæredygtige
En kvinde i et hjemmekontor har en stak af udskrevne papirdokumenter

Fem metoder til at gøre virksomhedens printprocesser mere bæredygtige

Bæredygtighed er ikke længere et langsigtet mål. Undersøgelser viser, at bæredygtighed betragtes som en vigtig konkurrenceparameter på linje med kvalitet, omkostningsstyring, pålidelighed, leveringssikkerhed, fleksibilitet og innovation.


I tillæg til ovennævnte undersøgelser1 siger 85 % af forbrugerne verden over nu, at de er mere tilbøjelige til at købe fra en virksomhed, der har fokus på bæredygtighed2. Hvis man som virksomhed ikke nøje undersøger alle muligheder for miljømæssige forbedringer, risikerer man at sakke bagud ift. kunder og partnere, der opfatter bæredygtighed som en afgørende parameter, når man driver virksomhed.

Men måske har du ikke overvejet, hvordan noget så basalt som virksomhedens printprocesser kan påvirke CO2-aftrykket. Du kan vise, at du bekymrer dig om miljøvenlig udskrivning ved at integrere miljøhensyn i dine købsbeslutninger. Nu spørger du sikkert: ”Men hvordan kan jeg så gøre min virksomheds printjobs mere bæredygtige?” Her får du fem metoder.

1.  Tjek forsyningskæden

Vores erfaring viser, at virksomheder udelukkende vurderer en printers bæredygtighed under drift og ved afslutningen af dens driftstid. Men når man nu ved, at 90 % af en virksomheds klimapåvirkning stammer fra forsyningskæden3, er nøglen til at gøre en egentlig forskel at overveje den reelle miljøpåvirkning i alle led af produktets livscyklus. Det omfatter både produktudvikling, råmaterialer og produktionsproces samt emballering, opbevaring, transport og bortskaffelse.

At vælge bæredygtige leverandører som en del af en etisk forsyningskæde, der behandler mennesker og miljø fair og ansvarligt, er et vigtigt led i enhver ESG-strategi (Environmental, Social & Governance). En etisk forsyningskæde garanterer medarbejdernes foreningsfrihed, et sikkert arbejdsmiljø, bekæmpelse af børnearbejde og en fair løn.  Det viser også, at man tager stilling til korruption.

Med ansvarlige leverandører i forsyningskæden beskytter man desuden virksomhedens omdømme mod samarbejdspartnere, der ikke har samme høje standarder for social adfærd..

Din virksomhed kan øge sin miljøvenlighed ved at samarbejde med leverandører, der overholder klimamålene for bæredygtig udvikling, og som har en god ESG-praksis, f.eks. en  FTSE4Good- kategori eller CO2-rapportering via Carbon Trust's Carbon Disclosure Project.

2. Tjek din leverandørs proces for genbrug

Hvis du vil øge din grønne profil, foreslår vi, at du vælger en printerleverandør, der gør det så nemt som muligt for dig at genbruge brugte forbrugsstoffer. Tilbyder din leverandør eksempelvis gratis returlabels til dine brugte forbrugsstoffer? Sikrer din leverandør, at forbrugsstofferne genanvendes eller genbruges i overensstemmelse med gældende regler? Og hvis din leverandør tilmed har en fuldautomatisk genanvendelsesproces er det en ekstra bonus, der sikrer maksimal effektivitet.

Læs om velgørenhedsorganisationen Cool Earth, der arbejder for at bevare regnskoven og støtter lokale landsbyer – på vores miljøblog. 

3. Tjek din printeraftale

Opnå den mest miljøvenlige printprocess med en MPS-løsning. Hvis du vælger at tegne en MPS-kontrakt, får du større overblik og kontrol over din printerbrug, og du får også optimeret din printerflåde, så den kører så effektivt som muligt, i overensstemmelse med dine skiftende behov.    

Ikke alene kan en MPS-aftale overvåge og optimere forbruget af strøm, papir og forbrugsstoffer – MPS frigiver også ressourcer i form af tid, da medarbejderne ikke længere skal bruge tid på at holde øje med forbrugsstofbeholdningen og på at bestille nye hjem.

En metode til at forlænge printernes levetid og øge bæredygtigheden er at fejlrette og opgradere ved hjælp af modulære reparationer. Det gør det muligt at udskifte enkeltkomponenter og gennemføre opdateringer uden at udskifte hele printeren. En MPS-aftale tilbyder typisk modulære reparationer som en del af pakken.

4. Tjek dit papir

Også det papir, du bruger, kan have en positiv indflydelse på bæredygtigheden. Hvert år fældes der fire milliarder træer til produktion af papir4. Tallene viser, at papir tegner sig for 14 % af skovrydningen i verden. Hvert år ryddes der altså ca. 4,1 millioner hektarer – et område på størrelse med Holland.5

En nem metode til at reducere virksomhedens miljøpåvirkning er simpelthen at skifte til genbrugspapir. Genbrug af 1 tons papir sparer fældning af 17 træer6, og samtidig genererer genbrugspapir op til 50 % mindre CO2-udslip end papir produceret af jomfrufibre7.

Andre metoder til at reducere papirforbruget er at indstille printeren til dobbeltsidet print eller print af flere sider på én side.  Desuden er det altid en god idé at tilføje en besked i virksomhedens e-mailsignatur, hvor medarbejderne anmodes om kun at printe, når det er absolut nødvendigt.

5. Tjek printerens funktioner

På de fleste kontorer findes der en bunke kasserede udskrifter ved hver printer. Måske blev udskriften sendt til en forkert printer, eller måske blev dokumenterne glemt i printeren – uanset hvad, er det hver gang spild af tid, toner, papir og strøm.

Vælg en printer med pull print-teknologi for at løse dette omkostningstunge problem. Pull print-teknologien betyder, at alle printjobs lægges i samme kø, indtil brugeren logger på en af printerne i netværket – og effektivt ’trækker’ udskriften til den pågældende printer. Det reducerer ikke alene miljøbelastningen fra fejludskrifter, men forebygger samtidig overbelastning af den enkelte printer samt frustrerende kødannelser og lange ventetider for de øvrige brugere. Filer, der ikke er printede efter en fastlagt tid, slettes automatisk fra printerkøen.

Derudover kan du overveje at vælge en printer med øko-funktion, der reducerer energiforbruget uden at gå på kompromis med printkvaliteten, og med dvaletilstand, der dæmper skærmens lys for at spare strøm, når printeren står ubrugt i længere tid.

I sidste ende kan en reduktion af virksomhedens miljøpåvirkning medføre store besparelser og have en stor, positiv betydning for virksomhedens omdømme, udbudsrunder og partnerskaber. Så bare ved at reducere spild og optimere forbruget af strøm, papir og toner samt øge effektiviteten af dine printere, vil du hurtigt se resultater.

 Læs mere om Brothers bæredygtighedsmål, og hvordan vi kan hjælpe dig, på vores miljøside.


1.  futureofsourcing.com: “Bæredygtige indkøb: Det skal du vide i 2020” – . Marts 2020

2.  youter.world: "Forsyningskæder forårsager 90 % af virksomhedens’ miljøpåvirkninger. Hvordan kan de forbedres?" Marts  2019

3.  www.mckinsey.com: "Startende ved kilden: Bæredygtighed i forsyningskæder" - november 2016

4.  environmentalprofessionalsnetwork.com: "Miljøpåvirkningen fra brug af papir" - september 2014

5.  paperontherocks.com: "Hvad er miljøpåvirkningen fra skovrydning til papirproduktion?" November 2018

6.  https://www.theworldcounts.com/stories/paper-waste-facts

7.  sciencedirect.com: "Genbrug og afsværtning af genindvundet papir" - 2014

Mere fra Miljø

Du vil måske også synes om

Tilbage til toppen