Logistikken bag løsninger til distributionscentre og pakkelevering er kompleks, men ved alle pakkens kontaktpunkter skal der enten printes, scannes eller håndteres en label – så her er tre måder, hvorpå labelprint kan gøre en forskel i leveringsprocessen:
1. Mobile labelprintere til print under arbejdet på lageret
I et travlt miljø er evnen til at handle hurtigt og præcist et lille, men vigtigt, led i en fleksibel og problemfri distributionsproces. Når du forsyner dine medarbejdere med bærbare printere, de kan have med sig overalt, kan de printe labels på stedet. Det sparer tid via en bedre opmærkningsproces, hjælper brugeren med fejlretning på stedet, og gør det hurtigere og mere nøjagtigt, hvilket er med til at sikre, at varerne også bevæger sig i travle perioder
2. Industriel teknologi til print af labels på lageret
Det høje tempo i et travlt distributions- og sorteringscenter kræver industrielle labelprintere med høj printhastighed og stor volumen, der ikke alene giver mulighed for at klare spidsbelastninger, men også imødekommer behovet for effektivitet og sporbarhed. Placering af labelprintere på vigtige steder på lageret giver mulighed for at skabe og printe holdbare fragtlabels, pallelabels, advarselslabels og produktidentifikationslabels, så snart behovet opstår.
Hvad angår løsninger til distributions- og logistikcentre, er hastigheden på varernes bevægelse og rotation vigtig, og for at løse den opgave, er holdbare og nøjagtige labels en nødvendighed. Det kan opnås med lokationslabels samt holdbare pakke- og leveringslabels af høj kvalitet.
3. Mobile labelprintere til pakkebiler og vareudbringere
"Last mile"-levering er et kritisk element i alle logistikløsninger. Uanset de forudgående processer er det altid de sidste kilometer, kunderne bedømmer hele virksomheden på. Ved at forsyne medarbejderne eller montere varebilerne med mobile printere får de mulighed for at printe labels og andre dokumenter i høj kvalitet, herunder tidsplaner, chauffør-logfiler og leveringsbekræftelser, mens de er på farten. Det øger sporbarheden og hjælper med at strømline pakkeleveringen, så processen bliver nem og problemfri. Det giver tilfredse slutkunder.
Salg via online markedspladser
Store detailkæder har distributionsprocesser integreret i deres logistikløsninger – men der findes også løsninger til de detailhandlere, der ikke har kapacitet eller tid til at fokusere på denne kritiske forretningsfunktion.
For eksempel kan detailhandlere, der sælger via onlinemarkedspladser eller centrallagre som Amazon, benytte ”Fulfillment by Amazon” (FBA) for at gøre deres leveringsprocesser enklere og mere effektive. Ved oprettelse af en FBA-forsendelse skal man igennem en proces i seks trin, og opmærkning med labels er en vigtig del i forhold til at sikre overholdelsen af diverse regler.
Onlinemarkedspladser, der bruger stregkoder til at spore leveringer, kræver, at hver kasse, der sendes, identificeres korrekt med en unik identifikationslabel – og brug af en speciel labelprinter kan gøre opmærkningen af varerne hurtigere og lettere.
Hvis man vælger en labelprinter med kniv og stregkodeprint, kan man automatisk trække den pågældende stregkode fra systemet og printe den på den pågældende label, i stedet for at udskrive flere labels på A4-ark på sin normale printer.
Det er vigtigt, at labels kan scannes og læses på hele rejsen – så det er nødvendigt med holdbare labels af høj kvalitet, der kan modstå den barske distributionsproces. Ved at vælge en termisk labelprinter med en opløsning på 300 dpi eller derover kan man være sikker på tydelige stregkoder.
Husk: Nogle onlinemarkedspladser opkræver et gebyr for uidentificerede ordrer, så korrekt opmærkning er afgørende for at undgå unødige ekstragebyrer..
Læs mere om, hvordan Brother kan hjælpe dig til øget effektivitet via skræddersyede, specielle labelløsninger til transport- og logistikbranchen.
Kilder:
2. .PWC: "Shifting patterns - The future of the logistics industry"
3. https://ecommercenews.eu/europe-9-3-billion-parcels-in-2018/
4. https://www.p3parks.com/whats-new/visions/is-covid-19-ecommerce-s-tipping-point
5. https://modernretail.co.uk/black-friday-2020-how-to-successfully-prepare-for-peak-in-the-face-of-uncertainty/ - July 2020
6. https://www.courierpoint.com/guides/info/lost-in-transit
7. https://deliver4europe.eu/facts-figures/#:~:text=Four%20billion%20parcels%20are%20being,every%20year%20across%20the%20EU