1. Hjem Brother
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2015
  5. Brothers printere og blæk er med til at beskytte regnskoven i Papua New Guinea

Brothers printere og blæk er med til at beskytte regnskoven i Papua New Guinea

Printerfabrikanten Brother og alle firmaets mange tusinde kunder er med til at gøre verden lidt grønnere.

 

Brother er nemlig en af de største sponsorer af den internationale miljøorganisation Cool Earth, der er kendt for at beskytte truede regnskove verden over.

 

Samarbejdet mellem Brother og Cool Earth er netop udvidet betragteligt med et projekt i asiatiske Papua New Guinea, hvor man i fællesskab vil redde truede træer i otte kvadratkilometer regnskov.

 

Projektet i Papua New Guinea har den berømte britiske modedronning Dame Vivienne Westwood som protektor.

 

Brothers danske kunder hjælper til

Brother donerer penge til Cool Earth projekterne via sit europæiske Eco Rewardsgenbrugs-initiativ, som også Brother i Danmark deltager i.

 

Pengestrømmens omfang afhænger af, hvor mange tonere og blækpatroner, som brugere af Brother-printere og alt-i-én-maskiner afleverer retur til genbrug.

 

Desuden deltager alle Brothers ansatte i et internt Eco Points-program, ligesom der også falder penge af til Cool Earth via Brothers globale ”Click for the Earth”-forbrugerkampagne.

 

Gennem de seneste fem år har Brother hjulpet med at redde over 1,3 millioner træer i samarbejde med Cool Earth-organisationen.

 

De mange træer er reddet i Perus regnskove omkring Amazonasfloden. Her har man forhindret ulovlig fældning af træer, og via beskyttelsen af det naturlige miljø også hjulpet lokale stammer, der har levet i junglen i århundreder eller længere.

 

De har bl.a. fået soldrevne internetforbindelser og assistance til at producere afgrøder, som kaffe og nødder på en miljørigtig og ansvarlig måde.

 

Brothers produkter blandt de grønneste på markedet

”Vi deltager med stor iver og glæde i Cool Earth-projekterne. De er med til at redde klimaet på vores klode, men hjælper også med til at markere Brother som markedets mest miljørigtige printerleverandør, ” forklarer Nordic Marketing Manager Henning Elkjær fra Brother Nordic A/S.

 

”At deres leverandør har en god og grøn samvittighed er vigtigt for flere og flere danske indkøbere. Både blandt de professionelle i virksomheder og den offentlige sektor – men i høj grad også hos familien Danmark,” fortsætter Henning Elkjær.

 

De fleste af Brothers maskiner er således svanemærkede. Desuden er de certificeret efter ENERGY STAR og den tyske Blauer Engel, der formentlig er verdens skrappeste miljønorm for bl.a. kontorudstyr.

 

Certificeringerne markerer, at Brothers produkter er konstrueret, så store dele af dem kan genbruges. Brothers produkter bliver samtidig fremstillet på miljøgodkendte fabrikker. De er nemme at betjene, bruger meget lidt strøm, og Brother har et effektivt system til indsamling og genbrug af f.eks. tonere og blækpatroner.

 

I Danmark har Brother desuden et forhandlernetværk af 110 ”Miljøpartnere”, der indsamler brugte tonere og tromler og sender disse retur til Brother til genanvendelse.

 

Redder regnskoven i Papua New Guinea

Det nye Cool Earth-projekt er placeret i Milne Bay-provinsen i Papua New Guinea, der ligger på en ø ved Indonesien og nord for Australien.

 

Projektet omfatter et areal på 485 kvadratkilometer af jomfruelig regnskov, som er i fare for at forsvinde på grund af fældning af træerne. Projektet støtter samtidig de mennesker, som bor i området.

 

”Brother spiller en central og meget vigtig rolle for, at vores projekter kan blive en realitet. I Papua New Guinea vil vi reducere CO2-udslippet forårsaget af skovrydning. Desuden vil vi beskytte et sart økosystem, som det har taget ni millioner år at skabe,” fortæller Cool Earth-organisationens direktør, Matthew Owen.

 

Yderligere information

Nordic Marketing Manager Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail henning.elkjaer@brother.dk

eller

Bomberg PR, telefon 22 67 25 27, e-mail leif@bomberg.dk

Papua ny ginea