Tilføjet til kurv
  1. Hjem Brother
  2. Blog
  3. Innovation blog
  4. 2020
  5. 5 samfundsmæssige drivkræfter bag en ny begyndelse for arbejdslivet
Miehet tutkivat tablettia

5 samfundsmæssige drivkræfter bag en ny begyndelse for arbejdslivet

Kontoret er klar til at forandre sig til ukendelighed i de kommende år af én særlig årsag – de mennesker, som arbejder der, ændrer sig.

Indtil nu har arbejdsrutinerne været dikteret af tidligere generationers indgroede mønstre, men skiftende demografiske faktorer og samfundsmæssige drivkræfter skaber et væld af nye krav.

Hvilke forandringskræfter er der tale om?


Yngre generationer indtager arbejdspladsen

Generationen af Millennials, som er født mellem 1980 og 2000, vil i 2025 udgøre mere end 75 % af arbejdsstyrken1, og de vil forandre måden, vi arbejder på. Millennials overtager i stigende grad ledelses- og bestyrelsesposterne, mens Generation Z, som er født mellem 2000 og 2009, også udgør en stigende andel.

De yngre medarbejdere, som er opvokset med internettet, tablets og smartphones, har stærke digitale forventninger. De lever i en kultur af umiddelbarhed og higer efter kreative, fælles stimuli. Til forskel fra tidligere generationer afviser de i høj grad hierarkier til fordel for mere nomadiske måder at arbejde på.

Og, vigtigst af alt, har de iværksættertrang, løber gerne risici og udfordrer forældede processer og medbringer en radikal iværksættermentalitet, der kan ruske op i brancherne. De vil få en enorm rolle i udformningen af fremtidens arbejde.


Stigende pensionsalder

Nu hvor babyboomer-generationen født mellem 1944 og 1964 i stigende grad går på pension, fokuserer arbejdsgiverne overalt strategisk på at tiltrække yngre medarbejdere. Virksomhederne bør dog være opmærksomme på, at den store pensioneringstendens er kortvarig.

En forbedret sundhed, trivsel og levetid betyder, at pensionsalderen stiger i Europa. Nogle lande tilpasser endda fremtidens pensionsalder efter den forventede levetid2. Som led i en udvikling, der vil tage til i styrke år efter år, forventes de medarbejdere, der nu er i 20’erne og 30’erne, at fortsætte med at arbejde, til de er i 70’erne.

Derfor bør arbejdsgiverne forberede sig på en fem-generationers (5G) arbejdsplads, hvor folk i 20’erne og 70’erne rutinemæssigt arbejder sammen. Planlægning vil sikre, at disse grupper ikke støder sammen, men komplementerer hinanden ved at udveksle færdigheder og viden gennem samarbejde.



Globalisering og den frie arbejdskraft

Vores menneskelige behov går mod øget frihed, og det har en enorm kumulativ effekt på arbejdspladsen.

Hvad enten vi bruger friheden til at arbejde på afstand, arbejde færre timer, dele forældreorloven eller holde mere ferie – det arbejdende folk kan i stadig højere grad finde en vej, der passer til deres økonomiske og livsstilsmæssige behov.

I kraft af teknologien har folk i dag flere muligheder. De kan arbejde freelance, lave arbejdsdeling, gå på deltid, skifte karriere, udnytte globaliseringens muligheder eller stifte en virksomhed for at tilpasse deres økonomiske planer efter deres livsstil.

Derfor vil arbejdsgiverne skulle gøre mere for at holde medarbejdernes tilfredshed oppe – ellers risikerer de at miste dem.

Mangfoldighed på arbejdet


Ifølge Verdensbanken udgør kvinder 45,9 % af den aktive arbejdsstyrke i EU3. Mens den øgede kvindelige faktor har haft en enormt positiv effekt på arbejdet, produktiviteten og virkelysten, gælder det samme desværre ikke kontormiljøet.

Ligestilling er ikke den eneste mulighed her. Designinnovation vil kunne nedbryde handikapstigmaer, der hæmmer talentet hos medarbejdere med udfordringer som f.eks. ordblindhed, autisme og fysiske handikap.

Presset på virksomheder til ikke bare at rumme, men også imødekomme og omfavne disse forskellige behov stiger år for år. Hvem ønsker i sidste ende at arbejde for en virksomhed, hvor alle ligner hinanden?


Lovgivning vil holde arbejdsgiverne fast på løbende forbedringer


Disse samfundsmæssige drivkræfter vinder fart gennem tendensen til en forbedret arbejdsmiljølovgivning.

Indsatser for at harmonisere levestandarden blandt europæiske arbejdere vil uvægerligt indebære, at regeringerne låner idéer, der har vist deres værd internationalt. Minimumsstandarder kan blive indført inden for en række trivselsfaktorer, herunder belysning, stoles komfort og den tid, der bruges ved skærmen.

Det vil blive kombineret med klassificeringer af kontorets opkobling og akkrediteringsinitiativer, som vil gøre det nemmere for virksomheder og freelancere at vælge de bedste lokaler.

Dette ville være fantastisk for medarbejderne, mens virksomhederne skal holde sig på forkant for at overholde kravene.
 

Kilder:
1 Quocirca Print 2025: Millennial’s Matter report (www.print2025.com)
2 Morey Smith: The Future of the Workplace (www.moreysmith.com/what-will-offices-be-like-in-2025)
3 World Bank, Labor force, female (https://data.worldbank.org/indicator/SL.TLF.TOTL.FE.ZS)

Mere fra Innovation

Du vil måske også synes om

Tilbage til toppen